Den danske produktion af biogas bare stiger og stiger, og er nu, ifølge Jyllands-Posten, den største nogensinde. Ifølge avisen steg produktionen af biogas sidste år med 37 procent til 499 millioner kubikmeter og tegnede sig dermed for godt en fjerdedel af det samlede danske gasforbrug. I 2020 udgjorde den blot knapt en femtedel.  Ifølge Energistyrelsen ventes  hele 75 procent af det danske gasforbrug i 2035 at være dækket af grøn gas. Et tal der vurderes at ramme 100 procent i 2040.