Frygten for blandt andet økonomisk recession får nu olieprisen til at falde drastisk, skriver Berlingske. 

- Den største drivkraft bag dette fald er, at investorer retter deres opmærksomhed mod muligheden for en recession, og hvordan det kan påvirke efterspørgslen, siger Faisal A. Hersi, energianalytiker hos Edward Jones, til The New York Times ifølge Berlingske.

I sidste uge blev Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) og OPEC+ enige om at øge produktionen med 100.000 tønder om dagen i september. Det er ifølge Reuters en af de mindste opjusteringer af produktionen i OPECs historie med kvoter, skriver Berlingske.