DLF ansætter ny produktkonsulent

Tom Vestergaard er pr. 1. august ansat som ny produktkonsulent hos DLF. Han er agronom og kommer fra en stilling som chefkonsulent på kvæg hos Velas. Tom skal være med til at styrke og formidle viden om DLFs græsprodukter og græsløsninger ud til landmændene og primært mælkeproducenterne.

Det større fokus på rådgivning skal sikre, at brugerne får det fulde udbytte og værdi af de forædlingsfremskridt, som planteforædlerne bidrager med til græsmarksplanterne.

- Der vil i de kommende år være øget fokus på græsløsninger i landbruget, og DLF medvirker aktivt til at forløse det store potentiale, som græs kan bidrage med. Græsløsninger til en mere klimavenlig landbrugsproduktion, mælk fra køer på græs, proteiner fra kløvergræs, øget kulstofbinding i jorden og flerårige afgrøder er alle emner, hvor kløvergræs og DLF kan bidrage, bemærker DLF.

 

 

Læs også