Valtra henter GPS-ekspert til ny stilling

Den finske traktorproducent har ansat en ny salgs- og produktspecialist i Bent Henneberg
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
For blot en uge siden lancerede Valtra sin helt nye G serie, der kickstarter deres 5. generation traktorer. Nu har det finske traktormærke også hentet en ny mand til det danske team. Han skal være salgs- og produktspecialist med kontakt til forhandlerne.
Bent Henneberg tiltræder den 5. oktober som ny salgs- og produktspecialist i Valtra, og han kommer fra 11 år i Geoteam, hvor han har haft direkte kontakt med landmænd om præcisionsværktøjer og GPS-styring. Privat er Bent Henneberg vokset op på en kartoffelejendom i Vestjylland, og er ligeledes uddannet driftsleder med 11 års erfaring fra et planteavlslandbrug, før han skiftede over til at arbejde med præcisionslandbrug.
- Jeg glæder mig meget til at starte i Valtra. Valtra er et mærke, der har rykket sig meget, både udtryksmæssigt og teknologisk de seneste år. Teknologisk har Valtra taget syvmileskridt inden for præcisionslandbrug med deres SmartTouch terminal og Valtra Connect. Min rolle bliver blandt andet at sikre, at så stor en andel af landbruget får gavn af disse innovative løsninger. Jeg ser mange muligheder for erhvervet i at udnytte teknologierne optimalt, siger Bent Henneberg om sin nye stilling i Valtra.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.









































