Sådan agerer du i fremtidens fodermarked

Seges Innovation og Agromarkeds satte i webinar fokus på den nuværende foderforsyningssituation, og hvad du kan gøre for at reducere usikkerhed og pris.

Foder stiger voldsomt i pris. En udvikling, der kun er blevet styrket ovenpå Ruslands invasion af Ukraine. Situationen kan mærkes ude hos de danske husdyrproducenter, hvor indtjeningen ikke nødvendigvis følger med omkostningerne. 

Men der er heldigvis ting at gøre for at ruste sig bedre. Det fortæller Henrik Martinussen, seniorkonsulent ved Husdyrinnovation, Seges Innovation, og Per Brems Jensen, råvarehandler ved Agromarkets, om i et webinar i forbindelse med den kommende landbrugsmesse NutriFair i Fredericia. 

- Hvordan forbereder man sig på at agere i det her volatile marked, som vi ser. Især oven på det, der er en 10-12 årshændelse med fuld smæk på, og som bliver styrket af de her krigshandlinger fra Rusland, siger Per Brems Jensen, da han indledte webinaret.

Du kan tilgå optagelsen på den vedhæftede QR-kode eller på Effektivt Landbrugs hjemmeside under punktet NutriFair. Webinaret tager cirka 45 minutter. NutriFair finder sted hos Messe C den 17-18. maj. 

 

Effektivt Landbrug A/S

Odensevej 29
5550 Langskov