Økologirådgiver advarer: Du lykkes ikke uden dette fokus
Mange økologer arbejder allerede aktivt med principperne for regenerativt landbrug, men der er plads til at skærpe fokus endnu mere, mener økologirådgiver i Velas. Hvis man ikke fokuserer på jordens frugtbarhed, lykkes man simpelthen ikke, lyder det
Levende planter på jorden året rundt er forudsætningen for, at mikrolivet trives, så jo mere du kan sørge for, at der altid er levende planter på din jord, jo bedre er det. Foto: Kasper Stougaard
Som økolog er du vant til i mere eller mindre bevidst grad at tænke jordens frugtbarhed ind som en del af strategien for din planteavl og arbejde aktivt med sædskifte, efterafgrøder, afgrødediversitet og organisk gødning for at sikre sunde og konkurrencestærke afgrøder.
Men ifølge Sandie Holm, økologirådgiver i Velas, betyder det ikke, at du er i mål. Hun vil gerne slå et slag for, at økologer i højere grad arbejder mere aktivt med de fem principper for økologisk regenerativt landbrug.
- Du skal ikke tænke, at du nødvendigvis skal arbejde med alle principperne for at lykkes. Det vil være forskelligt fra bedrift til bedrift, om det er relevant at arbejde med alle eller flere principper, og i hvor høj grad det er muligt at implementere. Men målet er det samme, for det kan bidrage til at øge dyrkningssikkerheden, give mere stabile udbytter og øge frugtbarheden af landbrugsjorden, siger Sandie Holm.
Hun betragter det at arbejde med jordens frugtbarhed og dyrkningssikkerhed som noget af det allervigtigste for økologiske planteavlere.
Alt skal pege i samme retning
Bag de fem principper før økologisk regenerativt landbrug står Innovationscentret for Økologisk Landbrug, og principperne dækker over minimal forstyrrelse af jorden, levende plantedække året rundt, maksimal artsdiversitet, integration af husdyr og planteavl og recirkulering af næringsstoffer.
Ifølge Sandie Holm er det ikke »alt eller intet«, og det handler ikke om en specifik indsats fremfor en anden, men om en strategisk tilgang til at tænke jordens frugtbarhed ind som et væsentligt parameter på din bedrift.
- Du skal arbejde med de regenerative principper i den udstrækning, det er muligt på din bedrift. Om du så pløjer, har kvæg, anvender gylle eller ej er egentlig underordnet, så længe det langsigtede mål er at styrke jordens frugtbarhed, siger hun.
Sandie Holm, Økologirådgiver, Velas. Foto: Velas
Sådan kan du arbejde med principperne
1. Forstyr jorden mindst muligt
Jorden kan både forstyrres kemisk og fysisk. Kemisk forstyrrelse af jorden er ikke tilladt i økologien, og den fysiske forstyrrelse som tung trafik og intensiv jordbearbejdning bør begrænses så vidt muligt.
- Det påvirker mikrolivet i jorden negativt, hver gang vi jordbearbejder, siger Sandie Holm.
Imidlertid er der også en række positive effekter på afgrøderne, som gør, at jordbearbejdning kan være nødvendigt for blandt andet at sikre ukrudtsbekæmpelse, nedmuldning af efterafgrøder og etablering af et godt såbed.
- Det vil som oftest være pløjning, der påvirker jorden mest, og her kan du gøre flere ting for at pløje mere skånsomt. Reducér pløjedybden, undlad at pløje våd jord, og vær sikker på, at ploven er indstillet korrekt, siger Sandie Holm.
2. Hav levende plantedække året rundt
Levende planter på jorden året rundt er forudsætningen for, at mikrolivet trives, så jo mere du kan sørge for, at der altid er levende planter på din jord, jo bedre er det.
- Levende plantedække har også den fordel, at jorden er farbar for ploven i en længere periode forud for etablering af vinter- eller vårsæd i forhold til harvet jord. I praksis kan sort jord begrænses til få dage, hvis grøngødningen pløjes ned umiddelbart før etablering af afgrøden, siger Sandie Holm.
3. Sørg for maksimal artsdiversitet
Et varieret sædskifte er grundlæggende i økologisk drift, men du kan tage det et skridt videre ved at tænke i artsdiversitet i både hoved- og efterafgrøder.
- Undersåede efterafgrøder kan for eksempel bestå af hvidkløver, græs, cikorie og vejbred, mens efterårssåede blandinger kan rumme olieræddike, honningurt og vikke, siger Sandie Holm.
Hovedafgrøden kan bestå af flere afgrøder, som vi kender det fra byg/ært og vårhvede/lupin. Kløvergræsmarker kan gøres mere artsrige ved at tilsætte flere urter.
– Den vigtigste pointe er, at artsrigdom over jorden giver artsrigdom under jorden og skaber mere robuste dyrkningssystemer, siger hun.
4. Integration af husdyr og planteavl
Når husdyr indgår på omdriftsarealer, giver det både et output som mælk eller kød – og et input i form af bedre mikrobiel aktivitet i jorden.
– Drøvtyggere er den største gevinst for jorden, siger Sandie Holm.
På nogle bedrifter er det en naturlig del af driften, mens andre kan overveje, om naboens får eller kødkvæg kan afgræsse markerne.
- Det kan være oplagt med får i frøgræsmarker eller kløverfrø. Og brug af dybstrøelse er også en måde at styrke jordens frugtbarhed på, siger hun.
5. Recirkulér ressourcerne
Recirkulering handler om at udnytte ressourcerne bedst muligt – både på mark- og gårdniveau – og mindske behovet for at importere.
- Det kan eksempelvis være at anvende husdyrgødning strategisk eller producere kløvergræs til biogas og få gødningen retur som biogasgylle, forklarer Sandie Holm.
Du kan også hente næringsstoffer fra byens kredsløb i form af biogasbehandlet madaffald eller struvit fra spildevand.
- En anden strategi er at fjerne så få næringsstoffer fra bedriften som muligt, ved eksempelvis at dyrke afgrøder med lavt udbytte, men en høj afsætningspris, siger hun.
