Man er kommet langt i produktionen af græsprotein, der blev startet op for tre år siden. Det kunne de besøgende ved en nylig temadag om græsprotein ved selvsyn konstatere.
Det startede som et pilotprojekt, og lidt af en verdensnyhed, da Kristian Lundgaard-Karlshøj og hans medarbejdere på Ausumgaard mellem Holstebro og Struer for tre år siden satte gang i deres bioraffineringsanlæg, der udvinder protein af kløvergræs, og siden har tilføjet en produktion af biogas.
Men siden er der sket ting og sager. Det kunne godt 100 interesserede konstatere ved selvsyn, da Innovationscenter for Økologisk Landbrug for nylig afholdt temadag om græsprotein på den idyllisk beliggende herregård.
Kristian Lundgaard-Karlshøj er godt tilfreds med, hvordan det er gået i det eventyr, Ausumgaard kastede sig ud i for tre år siden.
- Der, hvor vi har rykket os mest, er, at vi har lavet et set-up, hvor vi har været i stand til at automatisere processerne, så meget som vi har. Så vi i dag har et meget driftssikkert anlæg. Det har været vigtigt for os, siger landmanden.
For når man arbejder med produktion af græsprotein, er der elementer, der er yderst vigtige for at kunne få en forretning ud af det, fortæller han.
- Vi skal kunne drifte uden ret meget bemanding, og så skal vi selvfølgelig kunne gøre det så effektivt som muligt. Så vi har også fokuseret på, at vi kan tage så meget protein ud som muligt, men driftsomkostningerne og det i det hele taget at kunne skabe en arbejdsplads rundt om græsproteinet – det er for mig at se faktisk den største succes.
Flere anlæg på vej
Den 1. november i år åbner Landbrugsstyrelsen første ansøgningsrunde til etablering af anlæg til grøn bioraffinering, og interessen har været stor. Blandt de interesserede er Vestjyllands Andel, der har planer om at oprette fem nye anlæg. Og et af dem skal efter planen ligge tæt på Ausumgaard, bekræfter Kristian Lundgaard-Karlshøj.
- Vi kommer til at sætte et anlæg op herude i løbet af et par år. Det bliver i et tæt samspil med flere nabolandmænd. Der hvor det også er vigtigt, det er at finde de steder, hvor der er økologiske landmænd, fordi i første omgang, der er det lettest, hvis det er økologisk, siger han og fortsætter:
- Men der kan jo ske meget i løbet af to år, og jeg tror faktisk også, vi kan blive så effektive, så man også kan forestille sig det med konventionelt protein, lyder det fra Kristian Lundgaard-Karlshøj.
En milepæl
Siden produktionen af græsprotein blev sat i gang, har Vestjyllands Andel hver uge modtaget det grønne protein. Og det er en milepæl, at proteinet så længe har været en del af foderblandingerne fra andelsselskabet, mener Erik Fog, der var primus motor på temadagen.
- Jeg synes jo, at nu er vi nået til det punkt, hvor vi kan producere på kommerciel skala. Det er den store milepæl, vi har nået. For eksempel at Vestjyllands Andel får græsprotein, som de blander i foder og sælger foder, siger Erik Fog fra Innovationscenter for Økologsk Landbrug, der har været en af drifkrafterne i græsproteinprojektet.
- Så vi er næsten i mål. Der er nogle ting, der skal optimeres, men det, vi havde håbet på kunne lade sig gøre, har vi vist, at det kan vi, siger han.
Ifølge Erik Fog skyldes fremgangen på området et samarbejde med adskillige kræfter.
- Det er en helt række mennesker, der er gået sammen i de her udviklingsprojekter og har bidraget med hver deres ting. Lige fra maskinleverandør til agronomer og landmænd og så videre. Foderstofforretninger og så videre. Så alle har bidraget til, at det her skulle lykkes, siger han.
Store fordele i daglig økologi
Hos Vestjyllands Andel har produktet fint levet op til de forventninger, man har haft til det, fortæller Kristian Knage-Drangsfeldt, der er produktkonsulent i andelsvirksomheden.
- Umiddelbart fungerer det, som det var forventet. Vi ser nogle positive effekter, men også nogle lidt negative effekter. Det er sådan, at hvis man kommer meget højt op og har meget ensidig råvarevalg, så er det altid en udfordring. Men hvis man ligger på de der 5-8 procent, måske 10 procent af græsprotein sammen med noget hestebønner, lidt raps og lidt solsikke, har man fået en rigtig god fornuftig blanding.
Produktkonsulenten forklarer samtidig, at når man bruger græsprotein, er det godt på flere planer. Et af dem handler om selve dyresundheden, især når man ser på økologiske husdyr.
- Fordelen ved det, og det gælder især på det økologiske plan, er, at vi får bugt med nogle af de udfordringer med aminosyrer, vi normalt må gå lidt på kompromis med. Og grunden til, at vi synes, det er spændende i forhold til det konventionelle, er jo også, at vi har set nogle ting omkring mavesundhed, siger Kristian Knage-Drangsfeldt og fortsætter:
- Der har vi nogle udfordringer hos søer og slagtesvin, som til tider får mavesår. Og det ser det ud til, at vi stadig kan lave noget forholdsvis fint foder, hvor vi så putter noget græsprotein i, og faktisk ikke får de her udfordringer, siger han.
Taler ind i den grønne omstilling
Men de fordele, som det giver for dyresundheden, er langt fra de eneste, som græsproteinet kan byde på, peger Kristian Knage-Drangsfeldt på.
- Hele klimadagsordenen, i forhold til at have græs på markerne, bedre sædskifte og så videre, der passer det jo rigtig godt ind. Og det skal man være opmærksom på, siger produktkonsulenten og fortsætter:
- Når man laver græsprotein, får man også en biomasse i form af pulpen, som vi kan anvende i biogas. Og så får vi det her højværdiprodukt ved siden af, der kan erstatte soja. Men det er også vigtigt, at det ser ud til at fungere så godt i dyrene, siger han.
De besøgende på Ausumgaard fik fremvist forskellige maskiner til at høste græsset, der skal bruges til proteinfremstillingen, og der var flere workshops, hvor man kunne blive klogere på de praktiske omstændigheder ved produktionen.