Den globale efterspørgsel på fødevarer vil betyde et øget landbrugsareal, hvis der ikke gøres noget. Derfor skal der tre tiltag til og alt skal i brug: Bedre landbrugsteknologi for højere udbytter, mindre madspild og et lavere animalsk forbrug.

Sådan lød det fra konsulent Lisbeth Frank Hansen, Økologisk VKST, ved årets inspirationsmøde for økologer, der stod i klimaets tegn.

Hendes indlæg – foran 110 deltagere hos VKST i Sorø – var baseret på slides fra Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, og ordene faldt som konklusion på spørgsmålet om økologi er mindre klimabelastende end konventionelt?

- For der er både et ja, et nej og et måske, sagde Lisbeth Frank Hansen, som videre forklarede, at der er et ja, hvis man måler CO2-udslippet pr. arealenhed, men et nej for udledning pr. produceret enhed, hvor den er lidt større i økologisk produktion end i konventionelt, og måske, fordi den økologiske forbruger ofte har et mindre kødforbrug, som samlet giver et lavere udslip set fra forbrugsledet.

 

Økologiens klimadilemma

Overordnet tema for indlægget om økologi og klima lød på, om man kan levere varen. Økologiens klimadilemma er, at mere intensiv drift reducerer belastningen pr. kilo fødevarer.

- Vi høster i den økologiske produktion forholdsvis lidt pr. hektar og belaster miljøet mere end ved den konventionelle produktion pr. produceret enhed. Produktionen af eksempelvis et kilo økologisk byg belaster miljøet mere end produktion af et kilo konventionel byg.

Det er et fakta, vi ikke kan komme uden om, når vi ser klimaberegninger, understregede Lisbeth Frank Hansen.

Når man taler udledning af klimagasser, er der en række kilder til klimagasser, der øges med stigende input. Det være sig eksempelvis gødning eller antal dyr.

- Også tiltag til at øge jordfrugtbarhed øger udledninger af for eksempel lattergas fra ompløjede efterafgrøder, men man skal også være opmærksom på, at der er en naturlig udledning fra jorden af klimagasser. Også selv om vi ikke gør noget ved jorden, pointerede Lisbeth Frank Hansen.

Hun var én af i alt 16 oplægsholdere, der havde så forskellige emner som bæredygtighed og jordfrugtbarhed, mere robuste sædskifter, det gode kontrolbesøg, græsmælk og erfaringer fra USA, rowcrop og murerbier til bestøvning.