Efter skarp kritik: Landbrugsstyrelsen vil styrke kontrollen med landbrugsstøtte

Statsrevisorerne udtaler hård kritik af, at der ikke har været tilstrækkelig kontrol med landbrugstilskud. Det kan betyde tilbagebetaling af EU-midler. Landbrugsstyrelsen tager kritikken »meget alvorligt«.

En af de seks Statsrevisorer er Mette Abildgaard (KF).

- Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i perioden 2014-2019 ikke har sikret en korrekt og tilstrækkelig kontrol af tilskud til landbrugere.

Sådan lyder det Statsrevisorerne i en beretning, der uddeler drøje hug til ministeriet, men også Landbrugsstyrelsen, der ifølge Statsrevisorerne har kendt til, at der muligvis blev udbetalt uretmæssig landbrugsstøtte i 16 år.

- Landbrugsstyrelsen ved for eksempel ikke, hvor stor en andel af de 888 millioner kroner, som er udbetalt i tilskud i 2019, der uberettiget er udbetalt til landbrugere, fordi de har opsplittet deres bedrifter, skriver Statsrevisorerne i en kommentar.

Kan betyde tilbagebetaling

Der bliver hvert år uddelt omkring syv milliarder kroner i tilskud. Men Landbrugsstyrelsen har ikke »sikret en tilstrækkelig kontrol« med modtagernes ejerforhold og har ikke »i tilstrækkeligt omfang« sikret sig, at »væsentlige krav« er overholdt, skriver Statsrevisorerne i beretningen.

- Den utilstrækkelige kontrol medfører risiko for, at nogle landbrugere uberettiget har fået tilskud, og at Danmark skal tilbagebetale EU-tilskud som følge af underkendelser fra Europa-Kommissionen, hedder det videre.

Størstedelen af tilskuddene til landbrugerne er nemlig finansieret af EU-midler og skal administreres i overensstemmelse med reglerne i EU-forordningerne. Som udbetalingsorgan for EU-tilskud skal Landbrugsstyrelsen således kontrollere tilskudsmodtageres bagvedliggende ejerforhold for herved at kunne opdage og identificere mulige uregelmæssigheder og omgåelser af en række støttelofter, kontroller og sanktioner, som er fastsat i EU-regler og nationale regler.

Kontrol af ejerforhold

Desuden skal ejerforholdene skal kontrolleres, da landbrugerne kan opnå uretmæssige fordele og tilskud ved at opsplitte deres bedrifter og ansøge om tilskud fra flere selskaber.

Der er nemlig et loft, som siger, at hvert landbrug maksimalt kan få fem millioner kroner årligt. Hvis landmanden opsplitter sit landbrug i eksempelvis tre forskellige selskaber og får tilskud på tre gange fem millioner kroner og dermed slipper uden om loftet, er det en kunstig opsplitning og er ikke tilladt. Men Landbrugsstyrelsen har ikke haft godt nok styr på kontrollen, mener Rigsrevisionen, som har lavet en rapport, der ligger til grund for Statsrevisorernes beretning.

- Rigsrevisionens undersøgelse indikerer, at 138 landbrugere kan have omgået støtteloftet med finten. De har samlet fået udbetalt 448 millioner kroner, men hvor stor en del, der er udbetalt uretmæssigt afhænger af yderligere vurderinger af de enkelte tilskudssager, skriver TV2 på sin hjemmeside.

Samtidig kan landmænd, der har opsplittet deres bedrift i flere selskaber, have opnået en række andre afledte fordele i form af færre kontroller og sanktioner.

Skærpet kritik

- Statsrevisorerne finder, at det i den forbindelse er en skærpende omstændighed, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke har styrket kontrollen eller ændret administrativ praksis, selv om Landbrugsstyrelsen siden 2005 har vidst, at det medførte, at nogle landbrugere har kunnet opnå uretmæssige fordele, skriver Statsrevisorerne, og tilføjer:

- Det er ligeledes en skærpende faktor, at miljø- og fødevareministeren i 2018 godkendte et administrationsgrundlag, som ikke sikrede en forvaltning i overensstemmelse med EU-forordningen, idet Landbrugsstyrelsen fortsatte sin praksis med at administrere efter CVR-numre.

Tager kritik til sig

Landbrugsstyrelsens direktør, Jette Petersen, tager kritikken meget alvorligt og vil nu udarbejde en opfølgningsplan:

- Der skal være styr på forvaltningen, og der skal være styr på kontrollen. Det kan der ikke være to meninger om. Jeg vil understrege, at en god forvaltningskultur har et stort fokus i vores organisation. Det følger blandt andet af ministerens 10-punktsplan. Derfor tager Landbrugsstyrelsen kritikken meget alvorligt og vil lave en konkret opfølgningsplan. Derudover har vi en dialog med EU-kommissionen om, hvordan vi kan styrke kontrollen, siger Jette Petersen, der understreger, at opfølgningsplanen vil indgå i det samlede arbejde i Landbrugsstyrelsen med at have færre, enklere og mere robuste støtteordninger.

Statsrevisorernes opgaver er fastlagt i grundlovens § 47 som revisionskontrol med den offentlige forvaltning.

Statsrevisorer

De seks statsrevisorer, der er valgt af Folketinget, er Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Britt Bager (KF), Jesper Petersen (S), Mette Abildgaard (KF) og Pelle Dragsted (EL), indkaldt stedfortræder for Frank Aaen.

Fødevareministeren har nu fire måneder til at svare på statsrevisorernes kritik.

Statsrevisorernes kritik

Kritikken er blandt andet baseret på disse undersøgelsesresultater:

  • Rigsrevisionen har opgjort, at selskaber med sammenfald i ejerkredsen i 2019 har ansøgt om og fået udbetalt 888 millioner kroner i direkte støtte. Rigsrevisionen har også opgjort, at selskaberne har fået tilsagn om tilskud fra miljøteknologiordningerne for 68 millioner kroner i perioden 2014-2019. I ingen af tilfældene har Landbrugsstyrelsen sikret sig, at der ikke er udbetalt uretmæssige tilskud
  • Rigsrevisionen har i 26 ud af 50 gennemgåede sager identificeret én eller flere mangler, som betyder, at der ikke bliver givet tilsagn om tilskud og udbetalt tilskud i overensstemmelse med de fastsatte krav
  • Rigsrevisionen har i 6 ud af 50 sager konstateret, at Landbrugsstyrelsen ikke har dokumentation for, at ansøgeren ejer eller forpagter det areal, hvorpå investeringen gennemføres

Kilde: Statsrevisorernes beretning

Læs også