Enhver driftsleder kan skrive under på, hvor vigtigt det er med en god stemning på holdet for, at der kan præsteres, og virksomheden i sidste ende kan opnå gode resultater.

- Måske dit nytårsforsæt er at blive bedre til at håndtere dine medarbejdere? At forebygge konflikter på arbejdspladsen? At holde bedre fast på medarbejderne? Eller at blive bedre til at ansætte de rigtige? Her kan en DiSC-analyse af dig selv og dine medarbejdere være en hjælp, siger Lone Bendixen, økonomikonsulent hos Patriotisk Selskab.

Med DiSC kan man – nemt, overskueligt og hurtigt – blive klogere på sig selv og sine medarbejdere og på den måde bedre forstå og håndtere hverdagens samarbejds- og kommunikationsudfordringer.

- Landmanden og medarbejderne får en hverdag, der glider nemmere – og bundlinje styrkes, lyder det.

Fire adfærdsprofiler

DiSC rummer fire overordnede adfærdsprofiler, som hver er karakteriseret ved et typisk adfærdsmønster. Alle mennesker har lidt af alle profiler i sig, men normalt vil en profil være mere dominerende. DiSC giver hermed en bedre forståelse for egen og andres adfærd.

- Vi bruger selv DiSC hos Patriotisk Selskab. Udover at det har en positiv effekt på samarbejdet, giver viden om DiSC også et bedre grundlag for at kommunikere med kunderne, da vi bedre forstår den enkeltes behov.

Udbyttet af DiSC kan være:

• Bevidsthed om din indvirkning på dine medarbejdere som leder – evne til at tilpasse din adfærd efter, hvem du taler med

• Redskaber, som kan bruges i forhandling med samarbejdspartnere/leverandører

• Forståelse for medarbejdernes prioriteter, så opgaverne kan fordeles bedre

• Mulighed for at tilrettelægge arbejdet efter, hvem der er gode sammen

• Konflikter i hverdagen kan forebygges

• Medarbejderne bliver bedre til at forstå sig selv og hinanden

• Det bliver synligt, hvad der forhindrer virksomheden i at nå sine mål

• Mulighed for at rekruttere medarbejdere med den adfærd, som virksomheden har mest brug for. Skal I bruge mere af det samme, eller skal I bruge en med en anden profil?

Finans