Store solcellefarme er i rivende udvikling på de danske marker, og landmænd over hele landet udlejer dele af deres jord til solcellefirmaerne eller stabler endda egne projekter på benene for at få den største bid af de store fortjenester.

Men det er ikke kun landmænd med jord i overskud, der kan få en gevinst på solceller. Faktisk er der også mange penge at tjene på de mindre solcelleanlæg, som placeres enten på tagene på driftsbygningerne eller på pladsen bag gylletanken eller tilsvarende bygninger.

Det fortæller Torben Wiborg, chefkonsulent i Velas og en del af Velas Energy, der er landets største rådgivningsenhed inden for solceller i landbruget.

- Energi er for tiden historisk dyrt, men heldigvis kan rigtig mange landmænd producere en stor del af det selv ved hjælp af mindre taganlæg, siger han og fortsætter:

- I landbruget har vi oceaner af store tage og skæve hjørner, som ikke bliver brugt – de er oplagte til taganlæg, som kan give landmanden en stor besparelse på elregningen og måske endda et salg af den overskydende elproduktion.

Sparer rå elpris og tariffer

Fordelen ved anlæggene er, at man både sparer de tariffer, der bliver lagt på elregninger på købt strøm, ligesom man også sparer den rå elpris. Alene nettarifferne er steget betydeligt de seneste år, og mange landmænd betaler nu en solvægtet nettarif på over 30 øre pr. kWh.

Med den mindste model vil anlægget kunne producere godt 35.000 kWh egenhændigt og vil samlet set fylde i omegnen af 200 kvadratmeter. Fælles for anlæggene er, at de skal placeres bag ved egen hovedmåler, så den producerede el går direkte ind i den mængde, der bliver brugt i det daglige

Det vigtige er dog her, at man først og fremmest kortlægger, om tagkonstruktionerne kan bære vægten af anlæggene, eller om man skal placere solcellerne på jorden.

Investeringen i et taganlæg er typisk under en halv million kroner for et anlæg med en produktion på omkring 85.000 kWh årligt. Fremstillingsprisen på el lander ofte på 20-40 øre pr. kWh i produktion gennem hele levetiden.

Anlæggene har en levetid på 25-30 år, men kun en tilbagebetalingstid efter renter og skat på 7-12 år.

- Der er ingen tvivl om, at det er en god business case. Der er penge at spare, og samtidig vil anlæggene også være en investering i den grønne omstilling. Det vinder alle på, påpeger Torben Wiborg.

Finans