Den seneste tids heftige debat omkring de tvivlsomme ejendomsvurderinger fra Vurderingsstyrelsen, vækker også bekymring i Landbrug & Fødevarer
Voldsomme stigninger i vurderinger af både ejendoms- og grundværdier og efterfølgende kritik og debat. Vurderingsstyrelsen har været under kraftig beskydning fra flere sider i forbindelse med de ejendomsvurderinger, som der efter flere års ventetid for kort tid siden blev sendt ud.
Også i landbruget vækker ejendomsvurderingerne bekymring. I foråret meldte Vurderingsstyrelsen ud med at 21.000 landejendomme skulle ændre status. For 15.000 af dem betød det, at de nu skiftede status fra skov- og landejendomme til almindelige ejerboliger.
Og nu er så de nye ejendomsvurderinger generelt fra Vurderingsstyrelsen meldt ud, der også senere vil komme for landejendomme.
Og de nye vurderinger vækker bekymring i landbruget. Også hos Landbrug & Fødevarer.
- Det er chokerende og meget bekymrende at se, hvor mange steder de forløbelige ejendomsvurderinger er ramt helt skævt og steget uhæmmet meget. Vi er forestående for, at der gælder en såkaldt skatterabat, som beskytter mod en skattestigning nu og her, men den markant højere ejendomsvurdering kan få en stor negativ effekt ved et fremtidigt salg af ejendommen, siger Lone Andersen, viceformand i L&F, der uddyber:
- Det skaber en stor utryghed, og er i strid med retssikkerheden, at det som udgangspunkt ikke er muligt at klage over de foreløbige ejendomsvurderinger nu, men først når de endelige foreligger i 2025.
- Vi er positive over at Vurderingsstyrelsen vil genbesøge de ejendomsvurderinger hvis grundskyld er højere end den samlede ejendomsværdi, og Vurderingsstyrelsen har åbnet op for at man kan få set på sin vurdering, hvis den er »helt på månen«, som ministeren selv kalder det. Da de foreløbige ejendomsvurderinger kun vedrører ejerboliger, så venter vi spændt på at se, hvordan vurderinger af landbrugsejendomme kommer til at blive i fremtiden, slutter Lone Andersen.