Det kan være en god forretning at leje jorden ud til sol

Lej din jord og få en lejeindtægt på mellem 7.000 og 15.000 kroner pr. hektar om året eller sælg det til mellem 160.000 og 260.000 kroner pr. hektar. Sådan lød det lokkende fra Better Energy, som for nylig fortalte om mulighederne med solceller.

- I vil jo nok gerne have nogle tal og der kan jeg fortælle jer, at de aftaler vi har lavet giver en leje på mellem 7.000 kroner og 15.000 kroner pr. hektar om året. Som køb har vi givet mellem 160.000 og 260.000 kroner pr. hektar, fortalte Anders Nielsen, som er investeringsdirektør i virksomheden.

Da rådgivningsvirksomheden Agri Nord begyndte at planlægge en temadag om solenergi, var forventningerne omkring 30 deltagere. Det blev for nylig lang overskredet med hele 120 deltagere, så langt som fra Sjælland.

Temaet var solenergi og de fremmødte, som spændte mellem folk i tyverne til nogen, hvor der ikke var ret meget gråt hår tilbage, var kommet for at blive klogere på, om solceller er noget for dem.

- Solceller spås en stor fremtid og der sker en stor udbygning på verdensplan. Der er en ny energiaftale på vej til sommer, sagde Henrik Mentz, iEnergy.

Leje eller salg af jord

Better Energi, et af de firmaer som gerne vil leje eller købe jord af lodsejere til at opsætte solceller i 30 år og producere grøn energi – med det mål at være uafhængige af støtteordninger. De er det eneste firma i Danmark pt. som er med hele kæden rundt fra udbud til at anlægget kører og producerer strøm til salg.

De slog fast, at hvis landmanden går med i et projekt, vil han ikke blive millionær. Men omvendt kan det være en god forretning på jord, som for eksempel er meget magert og derfor giver et lavt dækningsbidrag.

Virksomheden vil helst købe jorden af landmanden og priserne ligger oftest mellem 10 og 15 procent over markedsprisen.

- I vil jo nok gerne have nogle tal og der kan jeg fortælle jer, at de aftaler vi har lavet giver en leje på mellem 7.000 kroner og 15.000 kroner pr. hektar om året. Som køb har vi givet mellem 160.000 og 260.000 kroner pr. hektar, fortalte Anders Nielsen, som er investeringsdirektør i virksomheden.

På jagt efter jord

Better Energy vandt i 2016 et udbud, som gør at de i 2018 skal leje eller købe omkring 1.000 hektar jord.

Lige nu er de derfor på jagt efter jord til leje eller køb, gerne minimum 10 hektar og op efter.

- Gerne 100 hektar og senere vil der også komme efterspørgsel efter mindre arealer på under 10 hektar, fortalte Anders Nielsen.

Lang proces

Det er en langsommelig proces fra at landmanden har valgt at sige ja til solceller, til at de placeres på marken.

Den energi, der ønskes kommer i udbud og det firma, der kommer med det billigste tilbud får opgaven. De byder på hvor billigt de kan producere en kWh – maksimalt 13 øre.

- Vi skal bygge 30 MW i 2018 fordi vi vandt ved at byde 12,89 øre.

Firmaerne bag skal have jorden på hånden for at kunne indsende et tilbud. Derfor er der ingen garanti for, at der nogensinde bliver bygget på den jord landmanden vil stille til rådighed.

Får firmaet opgaven, skal der sendes ansøgninger til kommunen, projektet skal i høring og så videre. En proces, som kan tage op til fem år.

I de fem år kan landmanden dyrke jorden som hidtil.

Lejen til landmanden starter den dag, anlægget sættes i drift og ofte i en periode på 30 år.

- Derfor skal man også overveje nøje, om det er en mulighed for en. Det er svært at vide hvad der sker om 30 år, men der er mange af jer, som måske står for at skulle sælge ejendommen, lød det.

Geografien har stor betydning

Hvilken pris man får for sin jord afhænger af flere ting. Blandt andet skinner solen ikke lige meget i hele Danmark.

- Der er 7-8 procents forskel på solindstrålingen i Danmark og det betyder op til 10.000 kroner pr. hektar på bundlinjen, sagde Anders Nielsen.

Et kort viste at solindstrålingen er højest, jo længere man kommer ud mod østvendte kyster.

Prisen afhænger også af, hvor langt man har til en transformator, om denne transformator er stor nok eller skal udbygges, hvordan opkoblingen til nettet er, med videre.

Beskatning

Hvis man etablerer solceller på sin mark, skifter jorden status fra landbrugsjord til industrijord, hvilket har en stor betydning rent beskatningsmæssigt.

- Vi har set eksempler på, at skatten er firedoblet, fortæller Anders Nielsen, som ved, at der lige nu arbejdes på, at jorden beholder landbrugsstatus.

Fortsætter det som nu og jorden ændrer status, vil jorden efter eksperternes vurdering, få landbrugsstatus igen efter de 30 år.

Aftalen skal være på plads

Der er mange ting, man skal være opmærksom på, hvis man vælger at gå ind i en aftale.

Hvem skal for eksempel sørge for veje ud til solcellerne? Må landmanden selv benytte vejene, må han lave yderligere veje og hvem skal fjerne vejene efter 30 år, hvis de altså skal fjernes?

Og hvad med selve anlægget, hvem står for at fjerne det og reetablere området?

Og må selskabet, som man for eksempel lejer sin jord ud til, sælge anlægget til en tredje mand?

Læs også