Det er vigtigt, at man som landmand klæder sig på til BNBO-forhandlingen med vandværket og kommunen. Det er nemlig sådan, at individuelle møder fører til individuelle løsninger til gavn for lodsejeren, lyder det fra rådgivningsselskab.
BNBO’erne – de boringsnære beskyttelsesområder – er lige nu i en fase, hvor lodsejere kan indgå frivillige aftaler med vandværket og kommunen om sprøjtefri drift i de berørt områder.
Frem til udgangen af 2022 kan BNBO-ramte lodsejere gå i dialog med parterne for at lande en aftale om økonomisk godtgørelse, og det opfordrer Maja Klaaborg Jensen, natur- og miljøkonsulent i Velas, på det kraftigste til.
- Det er vigtigt at gå aktivt ind i processen, mens tid er, fordi der på den anden side af 2022 bliver et generelt forbud mod at bruge pesticider i BNBO-områder. Her vil man potentielt kunne indgå en frivillig aftale, der også dækker dine behov og interesser omkring BNBO-området. Opnår man ingen aftale, er man i givet fald kun berettiget kompensation for det udpegede BNBO-område, siger Maja Klaaborg Jensen, der står i spidsen for BNBO-rådgivning i Velas, til rådgivningsselskabets egen avis, VelasAvisen.dk.
Bliver du ramt?
Først og fremmest bør man som lodsejer undersøge, om man bliver ramt af BNBO. Det kan man nemlig godt blive, selvom man ikke har en boring.
- En vandværksboring placeret i en skov kan godt udløse et BNBO, der går ind over omkringliggende arealer. BNBO-udpegningen er en underlig størrelse, der ikke kan sammenlignes med den allerede udlagte 25 meter beskyttelseszone, og det er vores erfaring, at lodsejere bliver overraskede over, hvordan udpegningen er placeret og udformet, siger Maja Klaaborg Jensen.
Hun fortæller, at de fleste BNBO-udpegninger er fastlagt, og at det er nu pålagt kommunerne at lave en konkret risikovurdering frem mod udgangen af 2022. I den forbindelse anbefaler Velas, at man hurtigt tager kontakt til sin miljørådgiver for at stå bedst muligt til en individuel forhandling med vandværk og kommune.
- ”Det er vores erfaring, at lodsejere, der tager initiativ til en frivillig aftale, bliver mødt med åbne arme i de fleste kommuner. Vi ser også, at de individuelle møder vil føre til individuelle løsninger til gavn for både lodsejeren, vandværket, vandforbrugeren og lokalsamfundet. Processen bliver kun bedre af, at løsningerne ikke findes i sidste øjeblik, og derfor er det så vigtigt at få afsøgt mulighederne, mens tid er, siger Maja Klaaborg Jensen.
mip