L&F fyrer finansdirektør omgående
Henvendelser til HR, formanden og Landbrug & Fødevarers whistleblowerordning førte onsdag til en fyreseddel til Lars Daugaard, der var finansdirektør i organisationen.

Siden 2013 har Lars Daugaard siddet som finansdirektør i Landbrug & Fødevarer. Derudover var han også bestyrelsesmedlem i DanBred, inden hele bestyrelsen trak sig. Foto: Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Efter en række medarbejderhenvendelser er der foretaget en advokatundersøgelse i Landbrug & Fødevarer. Denne undersøgelse har vist, at der har været eksempler på adfærd, der er i strid med organisationens værdier og forventninger til ledende medarbejdere, skriver LandbrugsAvisen.
Ifølge formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, skyldes opsigelsen, at adfærden har skabt brud på tilliden:
- Da der er tale om en personalesag, kan jeg ikke gå i detaljer. Jeg vil dog gerne understrege, at undersøgelsen ikke omtaler grove overgreb, men formandskabet har efter nøje overvejelser konkluderet, at tilliden har lidt skade, og at samarbejdet hermed ophører, udtaler Søren Søndergaard.
Lars Daugaard har en mangeårig baggrund i landbruget, og har siden 2013 bestridt posten som finansdirektør i L&F. Derudover var han medlem af bestyrelsen i DanBred, inden bestyrelsen trak sig.
- Jeg vil dog gerne understrege, at undersøgelsen ikke omtaler grove overgreb
Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer

Foto: Arkivfoto
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































