På cykel til gården i Ukraine
Sammen med sin fætter tager 64-årige Knud Rasmussen fra Svindinge den lange vej til den 1.200 hektar bedrift, som han driver sammen med en tidligere ansat ukrainer.

Inden gårdejer Knud Rasmussen fra Svindinge (i midten) og hans fætter, Lars Buck, der har en gård ved Køge, drog afsted mod Ukraine, var de i sidste uge på besøg hos Frørup Andelskasse. Under hele forløbet har det lokale pengeinstitut været finansiel partner i opbygningen af den store bedrift derovre. Direktør Jesper Hansen ønsker de to landmænd en god tur med forhåbentlig bedre vejr.
CYKELTUR Siden 2004 har 64-årige Knud Rasmussen haft en ejendom i Ukraine sammen med en lokal ukrainer, der forinden i to år havde arbejdet på hans svinebedrift i Svindinge.
Fire-fem ture hvert år, og nogle gange endnu flere, har den østfynske landmand taget turen til Ukraine. Det har dels været i fly, de fleste gange dog i bil via Berlin og det sydlige Polen. Men Knud Rasmussen har også kørt strækningen to gange på motorcykel, og tre ture er klaret på traktor med vogn og redskaber til den ukrainske farm.
Denne gang har han imidlertid pumpet sin cykel til den 1.350 kilometer lange tur!

Start efter fætter/kusinefest
- Jeg har faktisk sjældent cyklet siden skoletiden, men for et par år siden fik jeg en ny cykel. Et par ture til Faaborg til min bror viste sig ikke at være noget problem, så ved en fætter/kusinefest sidste år luftede jeg, at det kunne være spændende at cykle derover. Hvis jeg altså kunne få en følgesvend med, sagde jeg til min fætter, der dyrker en del spinning, efter han har solgt sin jord til et trafikcenter ved Køge.
Det blev efter blot ti minutters betænkningstid en aftale.
I mandags, den 7. maj steg fætteren, 61-årige Lars Buck, sammen med Knud Rasmussen på deres cykler, efter de i weekenden først skulle have overstået dette års fætter/kusinefest på Sjælland. Det skete i Malmø, efter familien har fragtet dem over Øresundsbroen. Derefter går turen via Trelleborg med færgen til Polen, og videre ned gennem det østlige Polen ad landeveje og mindre veje, inden grænsen til Ukraine krydses.

Læs mere om de to landmænds cykeltur og om Knud Rasmussens 1.200 ha bedrift i Ukraine i denne uges LandbrugFyn. Vi håber også her på hjemmesiden og i kommende aviser at kunne bringe nyt fra deres 20 dages lange cykeltur.