Klimaforandringer, fosforloft og tidsforbrug er alle faktorer, der får pilen til at pege på pløjefri dyrkning af grovfoder. Det siger planteavlskonsulent Kasper Kjær Jensen.
Der er flere og flere aktuelle udfordringer, der får planteavlskonsulent og FRDK PløjefriRådgiver, Kasper Kjær Jensen, Spiras, til at pege på pløjefri dyrkning, når det gælder grovfoderproduktion. Først og fremmest peger han på udfordringer med vejret, der bliver mere og mere ekstremt.
- Vi skal virkelig til at tænke over, at vi får klimasikret vores jord, siger han.
Det gælder både, når der kommer meget vand, og jordens beskaffenhed kan være afgørende for, om man får bjerget for eksempel majsen eller ej.
- Men det gælder også i tørre forår, hvor der skal være fugt nok i jorden til at sikre fremspiring af majsen, siger han.
En af de kendte effekter ved pløjefri dyrkning er en mærkbar forbedring af jordens struktur og dermed bæreevne.
- Jeg bytter ikke længere jord med naboerne, når vestenvinden blæser
Udnytter fosforen bedst muligt
Mange kvægbrug vil fremover få strengere krav til udnyttelsen af fosfor. Det betyder, at det kan være svært at finde plads til startgødning, som majsen kvitterer rigtig godt for.
Forsøg har vist, at det kan gøres ved at placere gylle og så majs i en og samme arbejdsgang i en form for pløjefri dyrkning, der kaldes strip-till. Her bearbejder man kun den stribe af jord, hvor der placeres gylle og sås.
- Forsøgene viser, at placering af gylle har god effekt som startgødning, siger Kasper Kjær Jensen.
Pløjefri dyrkning handler i høj grad også om klimasikring - både om at holde på fugten i et tørt forår og om at sikre, at marken er farbar i et vådt efterår. ArkivfotoSparer omkostninger
Mange kvægbrug er i dag store enheder med flere hundrede hektar majs. Besparelsen i tid og omkostninger er til at tage og føle på, når ploven droppes. Generelt kan man harve fire eller fem hektar på en time, mens man kun kan pløje en hektar i timen.
- Vi skal alligevel ud med nedfælderen, og så skal man spørge sig selv, om det i virkeligheden også er nødvendigt at pløje, siger han.
Dertil skal lægges besparelsen i brændstof og ikke mindst rettidighedseffekten.
- Den har man nemmere ved at ramme, når man har en større kapacitet. Nogle steder har man 800 hektar majs, så der vil der virkelig være noget at hente, siger han.
- Vi når det jo altid
Mælkeproducenterne viser interesse
Flere af mælkeproducenterne i det sønderjyske er da også begyndt at interesse sig for den pløjefri dyrkning og har rettet henvendelse til Kasper Kjær Jensen. Han har derfor taget initiativ til at oprette to erfa-grupper for pløjefri dyrkning af grovfoder.
- Der er mange skrøner om pløjefri dyrkning, men hvis man er tro mod systemet og kører efter principperne om sædskifte og for eksempel lidt senere etablering om efteråret, så kan det sagtens lykkes, siger han.