Forsøg har vist, at tildeling af mikronæringsstoffer i vinterkorn i november er den, der har den største selvstændige betydning for udbyttet, lyder det fra Yara.
November har indtil videre budt på mildt, tørt og vindstille vejr, og skal man tro vejrudsigten, fortsætter det program. Det giver mulighed for at fylde kornmarkernes depoter af mangan og andre mikronæringsstoffer op, lyder det fra Yara.
- I 2021 og 2022 gennemførte vi nogle timingsforsøg med YaraVita Gramitrel, og de viste meget klart, at det er behandlingen lige før vinter, der har den største selvstændige betydning for udbyttet, siger Jens Bach Andersen, som er agronom ved Yara.