Sådan beskyttes afgrøderne mest effektivt mod gæs
Landmænd oplever stigende gåseskader på afgrøder, og en ny rapport har nu undersøgt effekten af afværgemidlerne.
Bestanden af gæs i Europa er stigende, og det ses tydeligt på mange danske marker. Nu har Aarhus Universitet set på de mest effektive midler til at begrænse afgrødeskader fra gæssene. Arkivfoto: Tenna Bang
Et stigende antal landmænd oplever store skader på deres afgrøder. Det er gæs, der forvolder skaderne, og stigningen i problemet kommer af, at antallet af græs i Europa stiger. De sker på grund af bedre beskyttelse, færre naturlige fjender og gunstige overvintringsforhold.
Den udvikling har altså ført til, at der nu er flere gæs, som søger føde på danske marker. Det er især store flokke af bramgæs, der giver problemer. Derfor er der brug for effektive metoder til at mindske eller forhindre skader på afgrøderne.
En ny videnskabelig rapport, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har udarbejdet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, har kortlagt landmændenes erfaringer med forskellige afværgemidler.
Konklusionen på rapporten er, at det med en kombineret indsats af aktive og passive metoder og tæt samarbejde imellem landmænd og jægere er muligt at begrænse skaderne fra gæs mere effektivt.
Skræmmemetoder virker kun kortvarigt
I forbindelse med rapporten har DCE gennemført målrettede interviews med et udvalg af 59 erfarne landmænd i forskellige regioner i Danmark. Her er de mest anvendte afværgemetoder passive skræmmemetoder som fugleskræmsler, flag og poser. Men undersøgelsen viser, at medmindre man opsætter skræmmemidler med meget høj tæthed, har det kun effekt i mindre end en uge, før gæssene vænner sig til dem.
Aktive metoder såsom at jage gæssene væk med biler eller hunde virker på større områder, men effekten er kortvarig. Auditive midler som skræmmeskud og gaskanoner kan have en længere virketid, men de medfører samtidig støjgener, og det gør dem til en diskutabel løsning.
Passive skræmmemetoder, som eksempelvis fugleskræmsler i forskellig udførsel, vænner gæssene sig ifølge rapporten hurtigt til. Arkivfoto
Målrettet jagt og aflastningsmarker kan begrænse skader
Flere landmænd oplever, at en kombination af reguleringsjagt og aflastningsmarker er den mest effektive og brugbare løsning. Aflastningsmarker er marker, hvor gæssene får lov til at få næring i form af mindre sårbare afgrøder som græs, spildsæd eller roespild. Det kan reducere presset på de vigtigste afgrøder på de omkringliggende marker.
Samtidig viser undersøgelsen, at landmænd, der har klare aftaler med jægere om regulering og hjælp til bortskræmning, oplever større succes med at holde gæssene væk.
Rapporten peger på, at en koordineret indsats blandt landmænd og jægere kan øge effekten af afværgetiltag. Mange landmænd investerer tid og penge i at holde gæssene væk, men uden et fælles system kan effekten være begrænset. Derfor understreger rapporten behovet for, at landmænd får bedre vejledning i, hvordan man kan optimere brugen af afværgemidler.
Rapportens resultater kommer i fokus i forbindelse med en temadag om afværgemidler i forhold til gæs. Temadagen har fået titlen »Hvordan afværges gåseskader mest effektivt«.
Den afholdes den 25. april i Gåsecenteret i Naturpark Nissum Fjord ved Bøvlingbjerg i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Naturstyrelsen, Task Force Vildt og Naturpark Nissum Fjord.
