For frøgræsavlere har det stor økonomisk betydning, at det produkt, man kan levere, er så rent som muligt.

Det ved de på Kærbygaard, hvor Hans Sørensen driver en bedrift med 700 hektar planteavl og produktion af 14.500 slagtegrise årligt.

For en lille håndfuld år siden fik Hans Sørensen og medarbejder Christian B. Larsen et nyt værktøj i kampen mod ukrudtet, nemlig spotsprøjtning. Her var fokus indledningsvis meget på at bekæmpe tidsler. Det foregik med en ældre sprøjte med sektioner på seks meter hver.

Nu er drone- og spotsprøjtningsteknologien så langt fremme, at de på Kærbygaard også er begyndt at kunne spotsprøjte i frøgræsmarkerne – og endda med en ny og mere avanceret sprøjte.

Ny sprøjte

- Vi fik ny sprøjte sidste år, som kan åbne og lukke på enkeltdyseniveau. Den er vi meget glade for. Udviklingen er sådan, at mange af sprøjtemidlerne forsvinder eller begrænses i brug, og derfor er vi nødt til at kigge os om efter alternativer for at kunne bekæmpe ukrudt. Det er der, at spotsprøjtning kommer ind i billedet for os. Det er et af redskaberne i værktøjskassen til at bekæmpe ukrudt, siger Hans Sørensen og fastslår:

- Vi spotsprøjter ukrudtet, fordi vi vil levere et renere produkt.

Jagter græs i græs

Ifølge Kristian Ladegaard Jensen, planteavlsrådgiver i Velas med speciale i spotsprøjtning, er det ganske nyt, at det nu er muligt at kortlægge græsukrudt i frøgræs med dronebilleder.

- Vi jagter græs i græs, og det kan være svært at se. Men teknologien er nu så god, at vi kan, og det har stor betydning, for græsukrudt i frøgræs kan give meget frarens, og det koster dyrt for planteavleren. I værste tilfælde kan marken blive kasseret. Med spotsprøjtning rammer man problemet – og skåner resten af marken, siger han.

Det kan betyde meget

Indsatsen mod væselhale og enårigt rapgræs på Kærbygaards marker er efterhånden så langt i mål, at de betragter græsukrudtet som bekæmpet.

- Allerede med det snakker vi 10 procent højere afregningspris på græsset. Når du afleverer flere tons, bliver det altså til penge. Vi ligger normalt på 80-90 hektar engrapgræs, og så begynder 10 procent renere at betyde meget. Så at kunne aflevere et renere produkt, er motivationen for os, siger Hans Sørensen.

Årsagen til, at de valgte at opgradere den gamle sektionssprøjte til en mere moderne løsning, var blandt andet, at de kunne konstatere, at de sprøjtede store arealer, som de slet ikke behøvede.

- Den nye sprøjter, hvor den skal, og ikke andre steder. Vi er himmellykkelige for, at vi købte med enkeltdyser, for ellers kunne vi for eksempel ikke køre og sprøjte med roundup i engrapgræs. Så havde vi sprøjtet det hele væk, siger Hans Sørensen.

For medarbejder Christian B. Larsen er det netop en af de store fordele ved, at de nu kan spotsprøjte endnu mere præcist.

- Det er ikke kemibesparelsen i sig selv, der er vigtig. Det er, at vi kan levere et renere produkt. Men fordi vi bruger mindre kemi, kan vi nu bruge produkter, som vi ellers ikke ville kunne bruge, fordi vi sprøjter mindre arealer. Vi fokuserer på de områder, hvor der er problemer, og lader resten være, siger han.

Økonomisk god grund

Ifølge Kristian Ladegaard Jensen bliver frøgræsavlere i stigende grad udfordret af ukrudtstrykket. Derfor kan målrettet indsats også økonomisk give god mening.

- Det er dyrt at bekæmpe græsukrudt i frøgræs med kemiprodukter, så det gælder om at bruge midlerne rigtigt. Hvis der kun er ukrudt i 10 procent af marken, giver det økonomisk god mening at målrette strategien, så du ikke sprøjter de resterende 90 procent uden grund, siger han.

På Kærbygaard kan de endnu ikke sige, hvor meget det i kroner og øre har givet af besparelser, at de spotsprøjter i frøgræs.

- Men vi kan i hvert fald konstatere, at vi får flotte resultater i vores frøgræs, og der er stor tilfredsstillelse i, at når vi sprøjter med midler, som er hårde for for eksempel strandsvinglen, skåner vi det resterende areal for det middel, siger Hans Sørensen.

Faglig sparring

For både Hans og Christian betyder det meget, at de kan få leveret kortene kort tid efter, at dronen har fløjet hen over markerne, og at de kan få en faglig snak med dronepiloten, når vedkommende er på besøg.

- Når rådgiveren kommer ud med dronen, så har det værdi for os, at han kender til problemerne i de enkelte marker, og at vi kan sparre med ham om, hvad vi kan gøre, siger Hans Sørensen.

Ofte er det Christian, der står for at køre ud i markerne for at spotsprøjte, og han kan godt lide at nørde med kortene selv.

- Vi kan i programmet sidde og skræddersy vores kort alt efter størrelse på bufferzoner, og hvor meget vi gerne vil ramme. Vi oplever, at der er hurtig leveringstid på kortene, og at programmet er meget brugervenligt at arbejde i, så vi selv kan tilpasse kortene, så de bliver, som vi gerne vil have det, siger Christian B. Larsen.

For nyligt har han spotsprøjtet med roundup i strandsvinglen, men inden han nåede så langt, lavede han flere tests for at være sikker på at ramme det rigtige setup.

- Vi har kørt meget med rent vand i sprøjten for at teste indstillingerne af. Så blev vi klogere på, hvordan det hele skal være, inden vi fyldte roundup i, siger han.

Læg stille ud

Hvis man selv har lyst til at kaste sig ud i spotsprøjtning, anbefaler Christian B. Larsen, at man lægger stille og roligt ud.

- Start på et niveau, der er til at have med at gøre. Det kan være i tidsler, som er nemt at gå til. Og kør med det udstyr, du har, for så kan du altid bygge på senere, siger han.

Netop den idé bakker Kristian Ladegaard Jensen op om.

- Inden du kaster dig ud i at købe den nyeste sprøjte, giver det rigtig god mening at få prøvet konceptet af. Ofte kan du bruge det udstyr, du har i forvejen, eller også kan du opgradere det, uden at det koster alverden. På den måde kan du finde ud af, om spotsprøjtning er noget for dig, siger rådgiveren.

Planter