Forældet lovgivning kan spænde ben for mere effektiv gyllehåndtering
Der er store miljø- og klimagevinster ved at optimere gyllens vej fra stald, gennem biogas- og pyrolyseanlæg og ud på marken. Men forældet lovgivning kan spænde ben for at indfri det store potentiale.
Kommunernes krav om de såkaldte §19-tilladelser til udspredning af biokul er en væsentlig hindring for at optimere teknologikæden fra stald til mark, lyder det fra Torkild Birkmose. Arkivfoto: Christian Carus
Fem virksomheder har siden 2022 arbejdet sammen med to universiteter og Seges Innovation for at finde ud af, hvordan udledningerne fra husdyrgødning kan mindskes, samtidig med energiproduktionen kan øges.
Det er sket i regi af forskningsprojektet »Lowhigh«, der er støttet af det danske missionspartnerskab AgriFoodTure med fem millioner kroner. I projektet har forskerne blandt andet gennemført en række tests, hvor de har fulgt gylle hele vejen fra stalden gennem biogas- og pyrolyseanlæg og ud på marken som biokul.
Konkret er gylle fra en række bedrifter sendt til biogas, hvorefter den afgassede biomasse er separeret. Efterfølgende er fiberdelen tørret, pelleteret og anvendt til pyrolyse, og biokullet fra pyrolysen er bragt ud på marker.
Optimering er nødvendig
- Testene viser, at der er et stort potentiale for at reducere landbrugets miljø- og klimaaftryk ved at sende gyllen fra stalden gennem biogas- og pyrolyseanlæg og ud på marken som biokul. Men det er nødvendigt at optimere leddene i teknologikæden for at sikre høj driftsstabilitet og optimal effekt, hvis miljø- og klimagevinsterne skal hentes, siger projektleder Torkild Birkmose fra Seges Innovation.
Han peger blandt andet på, at det er særdeles vigtigt at få gyllen hurtigt ud fra stalden og hen på biogasanlægget, så den ikke ligger i stalden og afgasser. Det er også centralt, at afgasnings- og separeringsprocesser er effektive for at opnå den optimale energi- og næringsstofudnyttelse samt kulstoflagring i jorden.
- Samtidig er der nogle udfordringer med lovgivningen, som spænder ben for processen. Nogle af teknologierne er nemlig stadig så nye, at lovgivningen endnu ikke har fastlagt passende rammer. Det gælder især for pyrolyse, hvor kommunernes krav om de såkaldte §19-tilladelser til udspredning af biokul er en væsentlig hindring for at optimere teknologikæden fra stald til mark, siger Torkild Birkmose.
Det er særdeles vigtigt at få gyllen hurtigt ud fra stalden og hen på biogasanlægget, så den ikke ligger i stalden og afgasser. Arkivfoto: Erik Hansen
Store perspektiver i samarbejde
Fra AgriFoodTures side er Program Manager Mette Kallestrup Spring positiv over for resultaterne i forskningsprojektet, der netop er afsluttet.
- »Lowhigh« viser tydeligt, hvordan vi med missionstænkning kan samle virksomheder, forskere og vidensinstitutioner om et fælles mål: At reducere klimabelastningen fra husdyrproduktionen og udvikle løsninger, der kan gøre en forskel både nationalt og internationalt, siger Mette Kallestrup Spring.
- Projektet demonstrerer, at når vi arbejder sammen på tværs af hele værdikæden, kan vi både accelerere den grønne omstilling herhjemme og samtidig udnytte det kommercielle potentiale i at bringe danske teknologier og knowhow ud i verden, tilføjer hun.
Partnerne i »Lowhigh« var Seges Innovation, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Stiesdal, Nature Energy, JH Agro, Klimafonden Skive og Samson Agro.
