Spotsprøjtning kan betale sig allerede i år ét: - Mange tror, at det er dyrere, end det er

Er du af den opfattelse, at spotsprøjtning er dyrt at komme i gang med, og at det kan være svært at få økonomi i at få overfløjet markerne af en drone? 

Så kan der være grund til at revurdere den opfattelse, mener Kristian Ladegaard Jensen, planteavlsrådgiver med speciale i spotsprøjtning i Velas.

Mange af de landmænd, som han taler med i dagligdagen, har en fordom om, at spotsprøjtning er dyrt. Den er bare ikke korrekt, fastslår han. 

- I mange tilfælde går det økonomisk faktisk i nul allerede første år, og derefter kan det begynde at tjene penge hjem. Samtidig er det vigtigt at understrege, at vi ikke flyver bare for at flyve. Vi vurderer, om det kan betale sig, når vi er i marken inden flyvning, siger Kristian Ladegaard Jensen. 

Store besparelser på kemi

Ifølge rådgiveren ligger en typisk flyvning med drone på udkig efter ukrudt hos Velas ofte omkring 170-180 kroner pr. hektar.

Samtidig viser erfaringerne, at der i de fleste marker kan spares store mængder kemi, fordi du kan sprøjte præcis der, hvor behovet er. 

- Vi ser besparelser på typisk mellem 75 og 85 procent. Det betyder jo, at landmanden måske kun skal sprøjte 15-25 procent af marken i stedet for det hele, siger Kristian Ladegaard Jensen.

Og netop det gør en stor forskel på økonomien.

- Hvis man for eksempel kan nøjes med at sprøjte tidsler målrettet i stedet for hele marken, så kan regnestykket hurtigt gå op. Særligt, hvis du kan slippe med væsentligt reducerede mængder af dyrere midler som MCPA, kan der være penge at hente, siger han.

Kortet kan bruges igen

En af de store fordele er samtidig, at nogle af kortene over ukrudtet kan bruges igen. 

- Når du først har fået lavet et tidselkort, kan du ofte bruge det igen senere. Så efter år to begynder der virkelig at være penge at hente, siger Kristian Ladegaard Jensen.

Han peger især på tidselbekæmpelse som et område, hvor spotsprøjtning giver mening.

- Tidsler forsvinder jo sjældent efter én behandling. Derfor giver det god mening at arbejde mere målrettet med dem over flere år, siger han.

Mange har allerede udstyret

Ifølge rådgiveren tror nogle landmænd fejlagtigt, at spotsprøjtning kræver store nye investeringer i maskiner.

Men mange bedrifter har allerede udstyr, der kan bruges.

- Rigtig mange har faktisk allerede sprøjter med sektionsluk eller lignende, som kan bruges til det her. Selvfølgelig kan man spare endnu mere med sprøjtning på enkeltdyseniveau, men de fleste kan komme langt med det udstyr, de har i dag. Skal man spotsprøjte rodukrudt, er sektionsluk fint, fordi man alligevel laver en buffer. Det er først spotsprøjtning efter græsukrudt i græs, hvor enkeltdyseluk giver pote, siger han.

Ud over økonomien oplever Kristian Ladegaard Jensen også, at spotsprøjtning sender et vigtigt signal til omverdenen.

- Når folk ser, at landbruget kun sprøjter der, hvor problemet faktisk er, så giver det nogle pluspoint. Jeg oplever tit, at folk stopper og spørger, hvad vi laver, når vi flyver med drone. Og mange bliver positivt overraskede over, at teknologien allerede findes i landbruget, siger han.

Han forventer derfor, at spotsprøjtning kommer til at fylde endnu mere i de kommende år - både af økonomiske og samfundsmæssige årsager.

- Det handler jo både om at spare kemi og om at bruge planteværn mere præcist. Og når økonomien samtidig kan hænge sammen allerede fra starten, så giver det rigtig god mening for mange bedrifter, siger Kristian