Droner og algoritmer skal reducere CO2

Et nyt stort Innovationsfonds-projekt har til formål at udvikle metoder og teknologi til kortlægning og analyse af tørveområder, som er en af landbrugets helt store kilder til udledning af CO2. Målet er at udvikle metoder til en mere nøjagtig bestemmelse af tørvejorders udbredelse samt deres kulstoflagre.

Et nyt projekt med det mundrette navn »ReDoCO2« skal kigge på tørvejorde i jagten på at få reduceret CO2 i landbrugsproduktionen.

Det skriver Aarhus Universitet, som selv er samarbejdspartner i projektet.

De sidste 200 års udvikling i landbruget har ført til øget intensivering, og det har betydet dræning af lavbundsområder, herunder også tørvejorde. Områderne er blevet drænet, så man har kunnet høste spagnum, græsse kvæg eller dyrke jorden.  

- Når et tørve- eller lavbundsområde bliver drænet, så kommer der ilt til de tidligere iltfattige jorde, og det betyder, at alt det aflejrede plantemateriale nu kan omsættes og nedbrydes, og det betyder, at områder, der tidligere ophobede CO2 pludselig bliver en af de helt store kilder til udledning af CO2. Men hvis vi tager tørvejorderne ud af landbrugsdriften igen, stopper dræningen og vådlægger arealerne, så er det faktisk muligt at bremse udledningen af CO2 fra de her kulstofrige jorde og igen binde CO2. Men vi har brug for at kortlægge områderne, så vi ved, hvor vi skal starte for at få den største reduktion i CO2, forklarer sektionsleder Mogens Greve fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Ved hjælp af dronemonterede geofysiske sensorer, markdata, algoritmer og 3D-software vil partnerne forsøge at revolutionere kortlægningen af tørvejorde i Danmark, således at en vådlægning i sidste ende ikke alene bliver lettere og mere nøjagtig, men også så effektiv som mulig. 

Foruden Aarhus Universitet deltager Aalborg Universitet, Region Midtjylland, I·GIS og SkyTEM i ReDoCO2. Sammen vil de udvikle et kortlægningsværktøj, som med stor præcision og høj detaljeringsgrad skal kunne kortlægge store områder med tørvejord. Målet er, at værktøjet skal kunne afdække tørvens indhold og potentiale for reducering af CO2-udledning. Derudover er det også planen, at man skal kunne kortlægge dybden af det terrænnære grundvand i områderne før vådlægningen.  

Beslutningsredskab

Værktøjet er tænkt som et beslutningsredskab, som skal kunne bruges i prioriteringen af, hvilke jorde, der bør udtages først for at opnå størst mulig klimaeffekt. 

I løbet af de første par år er det planen, at partnerne skal udvikle og afprøve screeningsværktøjet på tre udvalgte pilotområder: Henholdsvis Termestrup Enge, Nørreådalen samt Store Vildmose.

Ifølge partnerne i ReDoCO2, så er en analyse af Danmarks tørvejorde nødvendig, da de boringer og kort, som i dag bruges til at vurdere udbredelsen af tørvejordene er fra 2010.  

- Det er altså mere end 10 år siden, og meget kan ske på 10 år i sådan et område. Tørvejorde er jo ikke en statisk størrelse og tørven svinder i størrelse i takt med at plantematerialet nedbrydes. Det betyder også, at i takt med at tørven svinder ind, så forsvinder potentialet for at bruge områderne til at mindske udledningen af CO2 tilsvarende, siger Mogens Greve.

ReDoCO2 har et samlet budget på 32 mio. kr. og er støttet af Innovationsfonden med 24 mio. kr. Projektet løber til og med udgangen af 2024.

Læs også

Temadag for de nysgerrige på pløjefri dyrkning
Grovfoderekskursion meldte alt udsolgt
Det kører godt for sukkerroedyrkerne
11 bedrifter på Djursland er med i nyt forskningsprojekt
Spiseløgareal stiger i Tyskland
Godt nyt om glyphosat: Frankrig og tre andre EU-lande siger fagligt god for glyphosat