En ny DLG-modtageplads på Nordensvej i Nykøbing Falster er klar til at tage imod landmændenes afgrøder i den kommende høst. Målet med den 3.000 kvadratmeter store modtageplads er at give et bedre flow for den enkelte landmand i høstperioden og samtidig at skabe en større kapacitet i Nykøbing Falster, som er en strategisk vigtig placering i forhold til havnene i Nakskov og Masnedø, fortæller direktør for DLG Landbrug Øst, Henrik Kløve.

- Sidste års høst havde en meget høj kvalitet, og det har i det seneste år løftet efterspørgslen fra udlandet på danske råvarer. Dét har givet travlhed i havnene ved Kalundborg, Nakskov og Masnedø. Derfor er det også vigtigt for DLG at have store modtagepladser som den nye i Nykøbing Falster, hvor man effektivt kan læsse kornet på lastbiler og køre det til de nærliggende havne, fortæller Henrik Kløve, og tilføjer, at den nye modtageplads også vil overtage en del af kapaciteten fra DLG’s afdeling på Englandsvej.

 

Planter