Efterafgrøder flytter kvælstoffet opad
En sammenligning mellem vårhvede og vinterhvede viser vårafgrødernes svaghed, fordi de slet ikke kan hente næringsstoffer under drændybde. Nyt samarbejde skal undersøge udvaskningstabene fra underjorden.
- Generelt når vårhvedens rødder i sin relativt korte vækstsæson ikke dybere end en meter. Modsat vinterhvedens rodnet der, ved at have etableret sig hen over efteråret, når mindst den dobbelte dybde, forklarede professor Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet om undersøgelserne og målingerne ned til 2,5 meters dybde.
Under webinaret om kvælstofudvaskningen i henholdsvis tidlig sået vintersæd overfor N-udvaskningen fra efterafgrøder, anfægtede professor Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet ikke efterafgrødernes bedre effekt.
Han kom dog den tidlige såede hvede til undsætning så langt, at hvedeplanternes rodudviklingen ganske hurtigt når en stor dybde.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.
Læs hele artiklen
Få straks adgang til at læse hele artiklen uden abonnement. Det koster kun 15 kr.
Allerede abonnent? Log ind her
