Efterlader halmen på marken: - Jeg vil aflevere en bedre jord, end jeg købte

- Jeg bruger halmen som brændstof til den mikrobielle aktivitet. Det skal fodre alt det, der krible-krabler i jorden og gøre, at jeg afleverer en bedre jord, end jeg købte.

Hans Frederik Larsen fra Barløsegaard nord for Assens har gennem de sidste 21 år sværget til reduceret, pløjefri jordbehandling og siden 2012 også undladt harven. Han bjærger ikke halmen, men bruger det – ifølge egen erfaring – klogere ved at lade det ligge.

- Ved at lade halmen blive liggende på jordoverfladen, tilfører jeg organisk materiale til jorden og får opbygget et muldet lag oven på den stive ler. Det hjælper både i forhold til erosion, infiltration og ukrudtsbekæmpelse, siger han.

Regnormegange fremmer passage

- Jeg ser ingen grå tilslemmet overflade på mine arealer hen over vinteren. Det, er jeg overbevist om, skyldes, at der er en god infiltration ned gennem jorden på grund af regnormegange og urørte gamle rodgange. Dermed har vandet god passage ned gennem jorden, og der står ikke vand på markerne, fordi jordlaget er tæt og hindrer vandpassagen.

Hans Frederik Larsen understreger, at han ikke vil få de gange i jorden, hvis ikke han sørger for at »fodre« de forskellige organismer, ved blandt andet at lade halmen blive tilbage på marken, når kornet er høstet.

- Jeg ser fordelene hvert år. Men især i det meget tørre år 2018, var det tydeligt at se, hvordan afgrøderne på mine marker hen på sommeren stod langt grønnere og længere end naboens, der blev tørkestresset langt tidligere.

- Det, er jeg ikke i tvivl om, skyldes de velgødede gange efter regnorme og røddernes lettere vej til dybereliggende vand samt det, at man i et ikke-bearbejdet system også har en bedre vandhusholdning, alene fordi man i forbindelse med etableringen ikke sender de op mod 30 milliliter vand væk via fordampning ved harvning inden såning.

Halm hjælper i bekæmpelse af ukrudt

At halmen forbliver på marken, letter også kontrollen af ukrudt.

- Vi kan ikke undgå, at der kommer ukrudt i markerne. Men vi kan klart dæmpe forekomsten ved at undlade at harve, så ukrudtsfrøene forbliver på jordoverfladen i videst muligt omfang. Deles pladsen med halm, stub og afgrøderesten, som har fået lov at blive liggende, opnår vi et kvælstoffattigt miljø ovenpå jorden, hvor ukrudtsfrøene får svære betingelser for at spire og gro. Sammenholdt med, at afgrøden ved såning placeres i tre til fire centimeters dybde med placeret gødning, fremmer vi konkurrenceforholdet til afgrødens side, der dermed vokser hurtigere og får overtaget i kampen om lyset.

- Næringsrigt ved frøet. Næringsfattigt hvor ukrudtet er. Det er ret enkelt, siger Hans Frederik Larsen.

Undgår tung trafik og smitte

Også jordpakning og risikoen for, at marken bliver inficeret med ukrudtsfrø fra andre marker, overbeviser Hans Frederik Larsen om, at han gør det rigtige ved ikke at bjærge halmen.

- Vi kan ikke undsige os, at der i ny og næ kommer en halmpresser ind på markerne, der ikke er helt rengjort, og dermed bringer ukrudtsfrø videre. Det er da ærgerligt, hvis det to år efter betyder, at man har agerrævehale eller italiensk rajgræs i sin hvedemark.

- Ligeså er det kendt viden, at tung trafik ikke er godt for jorden. Så lad os da mindske der, hvor det kan lade sig gøre, påpeger Hans Frederik Larsen.