Gylle for fuld hammer
På grund af de skyhøje gødningspriser vil alle landmænd gerne have fat i gylle fra biogas.

Al biogødning er meget efterspurgt i øjeblikket - her er en særlig slamspreder. Foto: Jørgen P. Jensen
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
I sidste halvdel af marts har især kørsel af gylle kørt på fuld kapacitet hos Gangergaardens Maskinstation.
- Vi kører gylle for fuld hammer. Efter den rekordvåde februar har vi nu kunne køre de seneste to uger, fortæller Joakim Gangergaard, der savner flere timer i døgnet for at nå den meget gyllekørsel.
Det mærkes, at der ikke kunne køres gylle i februar – som det har været muligt i tidligere år.
- Det specielle i år er, at alle landmænd gerne vil have fat i noget gylle fra biogas – helt klart på grund af de skyhøje gødningspriser. Men de husdyrejere, der hidtil har skullet afsætte deres gylle, de holder sig nu tilbage.
Tidligere skulle biogasanlæggene ringe rundt for at få afsat deres afgassede og gratis biomasse.
- Nu er det planteavlerne, der ringer til biogasanlæggene. Den store efterspørgsel går især ud over økologerne. Jeg kender flere økologer, der ikke kan finde gylle nogen steder.



Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































