Pløjefri landmænd ærgrer sig over brakkrav: Pløjefri dyrkning havde givet mere biodiversitet

Der er mange ting ved reglen om fire procent brak, der ærgrer Henrik Terp, der er formand for de pløjefrie landmænd i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK).

For det første ærgrer det ham, at Danmark holder fast i kravet om fire procent brak, når andre lande af hensyn til fødevaremanglen lader deres landmænd producere mad på de arealer i stedet.

For det andet ærgrer det ham, at man kunne få meget mere biodiversitet ved andre tiltag end at tage fire procent dyrkningssikker jord ud, skabe en monokultur af græs på den og tilmed slå den ned igen en gang om året.

- Vi kan få så meget mere biodiversitet ved at dyrke vores jord pløjefrit og efter principperne i conservation agriculture. Masser af både danske og udenlandske studier viser, hvordan antallet af insekter, biller og regnorme stiger på dyrkningsfladen og skaber føde til agerlandsfuglene og vildtet, som også har langt bedre skjul, fordi der er mange stubrester og efterafgrøder i de pløjefri systemer, siger Henrik Terp og fortsætter:

- Den biodiversitet, der måtte komme i græsstriberne, slår man ned igen, når man pudser arealerne af. Det giver ingen mening.

Dyrkningsteknik er overset

FRDK har et samarbejde med Danmarks Jægerforbund om oplysning til FRDK’s medlemmer om, hvilke tiltag, der kan skabe ekstra meget biodiversitet på ejendommen.

- Vi mener, at den reducerede jordbehandling er et overset redskab til at øge biodiversiteten, siger han.

Oplysningskampagnen hedder »Gør plads til naturen«, og her opfordres der blandt andet til, at der tages arealer ud til naturen.

Det kan være kiler, arealer tæt ved remiser, skov og naturarealer og lignende, der kan tages ud af drift.

- Ofte viser det sig, at det kan være en økonomisk gevinst at tage visse arealer ud af drift, fordi det simpelthen er for omkostningstungt at dyrke dem, hvis det betyder, at man kun har en halv arbejdsbredde, kører tom hjem eller skal ligge og vende alt for meget rundt med mejetærskeren, siger Henrik Terp.

Frivillige løsninger

Han mener derfor, at det burde være frivilligt at tage arealer ud til biodiversitetsformål, fordi det vil give mere og bedre biodiversitet.

Samtidig vil det betyde, at de gode og dyrkningssikre jorder med høje udbytter fortsat vil kunne levere fødevarer.

- Det er så ærgerligt, at det skal gå ud over både vores fødevareproduktion og biodiversiteten, siger han.