Få din rapsmark godt fra start
Det er vigtigt, at planteavlerne stadig har fokus på at få rapsen godt op at køre. Den kræver nemlig opmærksomhed i starten.
Rapsen er i begyndelsen særdeles følsom og kræver megen pleje. Og det er ikke altid at den får det, fortæller Knud R. Nielsen, der er planteavlskonsulent og rapsspecialist i Velas. Foto: Velas
Raps er en attraktiv afgrøde for rigtig mange planteavlere og med god grund. Den er relativt nem at dyrke, og udbytter og priser er typisk i den pæne ende.
Men rapsen er i begyndelsen særdeles følsom og kræver megen pleje. Og det er ikke altid at den får det, fortæller Knud R. Nielsen, der er planteavlskonsulent og rapsspecialist i Velas.
- Man kan se raps som en kæde, der kun er så stærk som det svageste led. Den er meget sart og følsom i starten efter såning, og hvis der er et led, der glipper her, så går det hele galt for planten. Raps er meget mere følsom i starten end korn, og derfor er en god begyndelse i efteråret helt essentielt for at få et godt rapsudbytte. Vi ser desværre bare mange gange, at den ikke klarer sig, fordi den er blevet overladt til sig selv i den travle høstsæson. Derfor vil vi gerne slå et slag for, at landmændene giver den ekstra opmærksomhed i år, siger Knud R. Nielsen.
- Det vigtigste arbejde i rapsen foregår fra den bliver sået i august og frem til 1. november, hvor marken er klar til overvintring. Det er her, det bliver afgjort, om der bliver gode udbytter, eller om det hele forsvinder i snegle, jordlopper eller frostvejr.
Nødløsninger er tabt på forhånd
Planteavlskonsulenten peger på, at hvis der er de mindste indikationer af snegle eller jordlopper, så skal der reageres lynhurtigt for at holde skadegørerne nede.
Derfor anbefaler Knud R. Nielsen, at man selv tjekker sine rapsmarker ofte eller får sin konsulent til det. Eksempelvis ved et såkaldt Rapstjek, hvor en konsulent kommer ud i marken ad flere omgange gennem den sårbare periode for at sikre sig, at alt er, som det skal være på de kritiske tidspunkter.
Typisk laves der med Rapstjek en gennemgang af marken en uge efter såning, og der følges som udgangspunkt op tre-fire gange eller alt afhængig af, hvad man i fællesskab skønner er nødvendigt.
- Her finder man skadegørerne på et meget tidligt tidspunkt, så vi kan reagere hurtigt og rette op på de angreb, der er. Længere henne på sæsonen står den på ukrudtssprøjtning, og hvis man kommer bare en uge for sent der, så kan det også være fatalt. Så man skal virkelig være på tæerne med raps, siger Knud R. Nielsen.
Han peger på, at et Rapstjek med 20 hektar raps på en enkelt mark koster omkring 3.000 kroner.
- Der ville man i år kunne lave en omsætning på omkring 500.000 kr. Derfor er udgifterne til at sikre, at man når i mål, jo forsvindende små, siger han.
