- Med baggrund i at 2018 på mange måder var en usædvanlig vækstsæson med reducerede udbytter til følge, er det nok de færreste, der har kunnet holde 2018-budggettet, også selv om kornpriserne er steget, vurderer Erik Ervolder Olesen, miljøfaglig konsulent i HedeDanmark.

- Derfor er det, tilføjer han, naturligt at se på besparelser til den kommende vækstsæson, og her kan alternative gødninger såsom blandt andet bioaske, biogødning, også kaldet spildevandsslam, være en overvejelse værd.

Erik Ervolder Olesen anfører, at der er mange forhold, der spiller ind på, hvor og hvor meget alternativ gødning, der kan anvendes. Derfor kan det også være svært at svare helt præcist på, hvor meget der kan spares på den enkelte bedrift.

- Affaldsreglerne er blevet harmoniseret med husdyrgødningsreglerne, og det betyder, at det ofte alene er bedriftskvoten for kvælstof og fosfor, der skal overholdes. Dermed er der kun i begrænset omfang et loft over, med undtagelse af bioaske, hvor meget man må modtage pr. hektar.

Tages der udgangspunkt i de gamle regler – med 90 kilo fosfor pr. hektar – tilføres der for eksempel ved brug af biogødning næringsstoffer for en værdi af cirka 1.200 kroner pr. hektar ved standardbetingelser. Biogødning leveres og spredes endda gratis. Besparelserne ved at benytte bioaske ligger i samme niveau.

Ny vejledning fra Seges

I 2018 udgav Seges en ny og informativ dyrkningsvejledning vedrørende anvendelse af restprodukter.

Heraf fremgår det, at restprodukter såsom biogødning, halmaske med mere er billige gødningskilder med en udmærket effekt, der medvirker til en øget recirkulering af begrænsede ressourcer som for eksempel fosfor.

- Hvis gødningerne indeholder organisk materiale, medvirker de desuden til en forbedret jordstruktur, påpeger Erik Ervolder Olesen, som oplyser, at Seges i dyrkningsvejledningen vurderer, at restprodukterne generelt er mest velegnede på planteavlsbedrifter eller bedrifter med et lavt husdyrtryk.

- Gødningseffekten vil være sværere at vurdere end i handelsgødning, men med hensyn til fosfor er restprodukterne velegnede som vedligeholdelsesgødning på jorde med middel eller høje fosfortal, da fosfor frigives over tid.

Fire års gødningsforsøg

I december 2018 udkom Aarhus Universitet med en rapport vedrørende gødningsværdien af fosfor i restprodukter. Rapporten er baseret på fire års grundige gødningsforsøg.

Forskningsprojektet konkluderede, at fosfor i de fleste restprodukter på en skala med niveauerne lav, middel og høj, virker middel.
På lang sigt forventes det, at tilgængeligheden af fosfor i de fleste restprodukter er på højde med handelsgødning, da størstedelen af det tilførte fosfor forbliver i de øverste jordlag, hvor det kan bidrage til planternes fosforforsyning.

Fosforloft skal overholdes

- Med indførelsen af fosforkvoterne på bedrifterne er det blevet ekstra vigtigt, at man har overblikket over, hvad man skal og ikke mindst må bruge af fosfor i handels- og husdyrgødning samt alternative gødninger, for eksempel biogødning på bedriften, siger Erik Ervolder Olesen.

Ligesom der i årevis har været et kvælstofloft, er der nu også et fosforloft, der skal overholdes, og lige så vigtigt det er, at der ikke benyttes for meget fosfor, er det vigtigt for bedriftens bæredygtighed, at man får brugt det fosfor, man må i gødningsåret.

- Med de nye regler kan man ikke som tidligere undlade at gøde med fosfor det ene år, og så blot gøde ekstra med fosfor året efter, fortæller Erik Ervolder Olesen, der gør opmærksom på, at når man passerer den 31. juli i år, mister man muligheden for at benytte bedriftens fosforkvote i indeværende gødningsår.

Mange planteavlsbedrifter har et gennemsnitligt fosforloft på 30 kilo fosfor pr. hektar pr. år. Ved høje udbytter og hvis halmen går til forbrænding, fjernes der i visse afgrøder over 30 kilo fosfor pr. hektar.

- Biogødning er en god og billig måde til at bevare et fornuftigt fosfortal i jorden, lyder det afsluttende fra Erik Ervolder Olesen.

 

Planter