Droner til konkrete opgaver i marken
Over 350 personer var med, da Sakskøbing Sportscenter dannede rammen om Nordic Sugar og NBR’s inspirationsdag om blandt andet droner.
- Måske i en ikke så fjern fremtid vil vi kunne opleve droner, der dropper mariehøns til brug for biologisk bekæmpelse i jordbærmarker, eller droner der udbringer herbicider på pletter.
Sådan lød det blandt andet fra managing direktor Desirée Börjesdotter ved NBR og Nordic Sugars fælles inspirationsdag i Sakskøbing Sportscenter, hvor der også var en række faglige input om blandt andet mikronæringsstoffer, ukrudtsbekæmpelse, økonomi og roedyrkning, status på økologi og fokusområder.
I sit indlæg, et blandt i alt 15, fortalte Desirée Börjesdotter om, hvordan man i stigende grad er begyndt at anvende droner såvel i primærlandbruget som ved landsforsøg og nu også i sukkerroeforsøg.
Ved forsøgsarbejdet i 2018 har NBR anvendt droner for at få et andet perspektiv på forsøgene, og vil i øget omfang anvende dem igen i år.
I vækstsæsonen udførte NBR således flere end 100 droneflyvninger med de to indkøbte droner, der typisk flyver i 20 til 100 meters højde, men i forsøgsarbejdet har fløjet i 40 meters højde.
Udbringning af nyttedyr
- Hver drone er udstyret med såkaldte multispectral kameraer, hvorigennem opsamles data om forsøgsmarkernes aktuelle tilstand.
Dronerne er derfor med til at dokumentere forsøgene hen over sæsonen, ligesom vi kan lave plantetællinger og svampeanalyser ved at analysere fotos.
Gennem fotos fra dronernes kameraer har det således været muligt at konstatere om der i forsøgsparcellerne var eksempelvis ramularia, meldug og brunrust, ligesom man eksempelvis har kunnet evaluere på plantetal.
Videre fortalte Desirée Börjesdotter, at det er muligt at udstyre dronerne med varmekameraer, der kan overvåge temperaturen i og omkring roekuler.
Stigende sukkerprocent
Om dyrkningssæsonen fortalte Mette Andersen fra Agricenter Danmark blandt andet, at man flere steder havde oplevet såvel mangan- som kalkmangel, at der især i marker, der var sået sent, var konstateret rodbrand, ligesom der nogle steder havde været nematodeangreb.
- I sommerens løb så vi også en del marker med solskoldede roer, men også flere med større mængder ukrudt. Årsagen var den, at vokslaget på planterne generelt var meget tykt, hvorfor ikke alle dyrkere opnåede god effekt med sprøjtning.
Mette Andersen konstaterede, at de indleverede roer i den netop afsluttede kampagne generelt havde markant højre renhed i forhold til fem års gennemsnittet, at sukkerprocenten var meget stigende i begyndelsen af kampagne.
- I forbindelse med der kom nedbør hen over det sene efterår, blev sukkerprocenten mere jævn og stabil, men samlet set lå sukkerprocenten over fem-års gennemsnittet.
- 2018 var et anderledes år, og absolut et modsætningens år i forhold til 2017, og nu er vi klar til 2019, lød det afsluttende fra Mette Andersen.
Tyske roeavlere opnåede det højeste sukkerudbytte.
Sukkerudbytterne i de syv såkaldte Nordzucker-lande, hvor Nordic Sugar har sukkerproduktion, er nu gjort op for kampagnen 2018/2019.
Resultatet viser ekstreme regionale forskelle. Udbyttemæssigt ligger Tyskland i top med 12,7 tons sukker pr. hektar i 2018, mens Finland indtager sidstepladsen med kun med 5,7 tons sukker pr. hektar.
Såvel Danmark som Polen har opnået præcist samme sukkerudbytte pr. hektar i kampagnen – nemlig 11,1 tons. Set over fem-års gennemsnittet ligger Danmark normalt på 13,0 tons, og dermed kun lidt under det tyske fem-års snit på 13,2 tons.
Ifølge Agricenter Danmark/Nordzucker var udbytterne i kampagnen 2018/2019 som følger med fem-års gennemsnittet i parentes.
1. Tyskland 12,7 tons/hektar (13,2)
2. Danmark 11,1 tons/hektar (13,0)
3. Polen 11,1 tons/hektar (11,7)
4. Litauen 10,2 tons/hektar (10,8)
5. Sverige 9,8 tons/hektar (11,3)
6. Slovakiet 9,8 tons/hektar (10,9)
7. Finland 5,7 tons/hektar (6,5)





































