- Det er typisk, at vi kommer til at stå her og diskutere økologi eller ikke økologi. Hvis vi bare kunne lade være med at kaste med mudder og samarbejde i stedet for, så kunne vi i fællesskab producere gode og bæredygtige varer.

Sådan lød det fra en af de knap 200 tilhørerne, da Agrovi i samarbejde med GMSR-projektet, der sammenligner forskellige dyrkningsmetoder, holdt konferencen »Sund jord for fremtiden« på arealerne omkring Søren Ilsøes ejendom, Knudstrupgård, ved Fjenneslev nær Sorø. 

Tilstede er en god blanding af unge og ældre landmænd, virksomhedsfolk, konsulenter og studerende. Og altså også økologer og ikke-økologer. Og det giver indimellem anledning til debat, som til tider udvikler sig i kedelige retninger.

Mange er trætte af den hårde tone, der hersker. De fleste vil bare gerne producere gode kvalitetsprodukter, og samtidig passe bedst muligt på natur og miljø. 

De fleste i gruppen ender med at blive enige. Ikke om hvilken dyrkningsmetode, der er bedst, men om at den offentlige debat er kørt af sporet. Og at samarbejde bør være vejen frem.

Companion cropping

- Hvis fremtiden giver os endnu større begrænsning i forhold til planteværn og jordbearbejdning, kan vi alle sammen blive tvunget til at indtænke nye metoder i vores planteavl, påpeger Lene Mathiasen, planteavlskonsulent hos Agrovi, og fortsætter:

- Kraftige efterafgrøder og samsåning, også kaldet companion cropping, kan være noget, der i endnu højere grad bliver pålagt os i fremtiden. Og derfor eksperimenterer vi her lidt med, hvilke sammensætninger af de forskellige arter, der giver de bedste resultater.

Hun forklarer, at en afgrøde som honningurt har vist sig virkelig effektiv, når det handler om at lukke helt af for uønsket ukrudt, men at det også er en afgrøde, der er så kraftigt voksende, at man skal passe på, at den ikke også kvæler hovedafgrøden.

Planter