Gårdejer Ole Mols var blot en af en række landmænd, der fik et opkald på telefonen, da et stort naturområde på Randbøl Hede/Frederikshåb Plantage stod i flammer.
Han har ligesom andre landmænd kreaturer gående til afgræsning i området, så han måtte med en række frivillige ud og få fat i dyrene, der gik i masser af røg fra den kraftige hedebrand.
Flere hundrede hektar hede og skov blev flammernes bytte i den kraftige brand, hvor brandfolk fra et stort område arbejdede i døgndrift i flere døgn.
Ilden havde utroligt gunstige vilkår i den knastørre natur og løb stærkt fremad, og røgen kunne ses mere end 20 kilometer væk. Et syn, der fik rigtig mange nysgerrige til at køre til området til stor irritation for de brandfolk, der kørte med vand i pendulfart.
 

Crashtender

Ud over brandfolk tilknyttet kommunerne under Trekantbrand blev der tilkaldt assistance fra Beredskabsstyrelsen i både Herning og Haderslev, ligesom der var assistance fra fire crashtendere tilknyttet lufthavnene i Billund, Skrydstrup og Karup.
Køretøjer, der virkelig kan sende vand af sted. På fuld kraft kan en crashtender sprøjte 5000 liter vand af sted hvert eneste minut – hvis ellers der er tilstrækkelig tilførsel af vand.
Årsagen til branden, der tilbagelagde området sort, er ikke kendt, men der er ingen tvivl om, at branden har kostet en del dyr livet.
Planter