Af: Kasper Holm Kristensen, planteavlskonsulent ved LMO

I staldene er der en fantastisk registrering og styring af produktionen, mens det de fleste steder halter i markerne. Endvidere har vi aldrig tidligere haft så stort et krav til efterafgrøder efterfulgt af en vårafgrøde, og det presser tankegangen med hensyn til sædskiftet på flere bedrifter.

Der er hovedsageligt et ønske om meget vinterhvede i sædskiftet, på lerjord og ejendomme hvor grisene skal have mest muligt foder fra egne marker. Spørgsmålet er så om det er den bedste økonomiske løsning? Der kan sagtens opsættes et regnestykke, som viser det ene eller det andet, men det vil kun passe på meget få bedrifter.

Ny markplan

Når den nye markplan skal lægges, er det et rigtig godt værktøj at kunne se på de seneste fem års gennemsnitlige bundlinje på markniveau. Husk at alle hjælpestoffer og aktiviteter skal med. Ofte viser det sig, at der er arealer, som slet ikke er rentable at dyrke og derfor er braklægning et godt alternativ. Hvede kan på kort sigt være den mest rentable afgrøde, men ensidigt hvedesædskifte giver udfordringer med græsukrudt med videre, så et sædskifte med vårsæd anbefales.

Den eneste måde at kende resultatet på er ved at have registreringer på de enkelte marker. Det høres ofte at: »Jeg har ikke udbyttemåler eller vægt på ejendommen« Måske kan et par læs vejes på en brovægt et sted, så ved du hvad der er på vognen og derudfra vurderes vægten på de øvrige læs. Et cirka udbytte er langt bedre end ingenting. Leveres kornet direkte på foderstoffen, kan der på vejesedlen noteres hvilken mark der er leveret fra.

 

Braklæg uøkonomiske stykker

En anden ting der skal fokuseres på, er markernes udformning. Måske er der arealer, som små hjørner eller skovkanter, der slet ikke er rentable at dyrke. Det kan med fordel braklægges så der er krav om et mindre areal med efterafgrøder og jagtværdien på ejendommen øges. Se eksempel på billedet, hvor marken bliver meget mere velarronderet.

Små arealer, skovkanter og hjørner udtaget til brak har vist en merudgift på cirka 7.500 kroner pr. hektar. Grunden til det høje beløb er hovedsageligt tidsforbruget, som er to til fire gange større på disse mindre områder. Herudover er der også omkostninger til etablering af efterafgrøder, som i eksemplet alligevel ikke lykkes samt en halvering af udbyttet.

 

Forpagtning

Nogle spørger til hvad de skal give for en forpagtning for at få jorden, men det giver ingen mening. Du skal kende dine omkostninger og muligheder som forpagter. Det er jo dig som løber risikoen og har driftsansvaret på arealet og derfor skal du også have en stor sandsynlig gevinst – ellers skal du lade naboen forpagte det. Hvordan er arronderingen, hvad er afstanden til forpagtningen, er der mange sten, hvordan er drænenes tilstand og hvad er udbyttepotentialet? Det er nogle af de ting, som der skal være styr på inden der bydes på en ny forpagtning, eller give anledning til en genforhandling af forpagtningskontrakten.

 

Forbered dig nu

Når du lige om lidt sidder i mejetærskeren, så læg mærke til hvor meget tid der bruges på små hjørner, og hvor dårligere kornet står under skovbryn. Når du kører korn fra, så noter hvor mange gange vognen bliver fyldt i den enkelte mark. Brug det i dette efterår og undlad at etablere en afgrøde i disse hjørner og kanter. Måske skal din markplan justeres lidt allerede nu.

Det er nu sidste chance for at bestemme, om du vil have marken med den bedste bundlinje i 2020.

Planter