Græsukrudt skal tages alvorligt

Mange planteavlerne har store problemer med græsukrudt, og der var også stor tilslutning, da VKST i Sorø for nylig holdt konference om emnet, som Michael Erlang-Nielsen, Djursland Landboforening, kender alt for godt til.

- De senere år har vi på Djursland haft store problemer med ukrudt, herunder særligt italiensk rajgræs, og problemet forekommer ikke længere kun på stiv lerjord, men spreder sig også til øvrige jordtyper, fortæller Michael Erlang-Nielsen.

Han fremviser billeder af vårbyg, der er trukket i leje på grund af italiensk rajgræs og flere skrækfotos af samme skadegører i raps.

- Selv om man sprøjter med Kerb, overlever ti procent måske alligevel, advarer han, og understreger at problemet skal tages alvorligt, så man får bugt med græsukrudtet fra start.

Også Stig Oddershede, kommunikationschef hos DLF, mener, at truslen skal tages alvorligt.

- Sørg nu for at holde afstand til rabatten, hold plov, sprøjter og mejetærsker langt væk fra den vejrabat og bed kommunen om at køre ud og få den slået.

Skrappe krav

Jens Erik Jensen fra Seges er kommet for at fortælle om planteværn, og hvilke alternativer der kan tages i brug, enten i kombination med midlerne, eller hvis der ikke findes midler. Noget, der bliver mere og mere aktuelt, efterhånden som de midler der er til rådighed, bliver færre og færre.

- Herbicider kan ikke stå alene, men kan være en del af løsningen, understreger Jens Erik Jensen, som også kan fremvise billeder fra en mark, der ser ud til at være etableret med rajgræs, men som i virkeligheden er hvede.

- I gamle dage gjaldt det, at man fik det ukrudt, der passede til ens afgrødevalg og måden de blev dyrket på. Det skyldes, at ukrudtet efterligner afgrødens livscyklus, lyder det fra Jens Erik Jensen. 

I dag kan man vende den sætning om og sige, at det nu er de ukrudtsarter man har på ejendommen, der afgør hvilke afgrøder man kan dyrke og hvordan man kan dyrke dem. Hans erfaring er, at folk ofte søger en løsning, efter at problemet har udviklet sig.

- I Danmark har vi ekstra skrappe krav til midler på grund af vores grundvand. Men midlerne kan også udfase sig selv, når der bliver udviklet resistens, advarer Jens Erik Jensen og oplyser, at det går stærkt med udfasningen af effektive midler.

Midlerne udfases

- Sidste år mistede vi Monitor, som havde god effekt mod kvik, gold hejre, almindelig rapgræs samt vindaks, i hvede og triticale, og som måtte bruges med mindre anvendelse i engrapgræs og rajgræs til frø. 

- Samtidig mistede vi også Lexus, som var godkendt i vintersæd med mindre anvendelse i hundegræs til frø, fortæller Jens Erik Jensen og påpeger, at to tredjedele af aktivstofferne har mistet godkendelse siden årtusindeskiftet. 

- De enkelte midler kan hver for sig sagtens undværes, men det giver problemer, når flere midler udfases samtidig.

- Efter den 3. februar er det helt slut med Reglone, som man ikke kan købe mere. Der vil blive søgt dispensationer, men diquat, som er aktivstoffet, er et hidsigt middel, så det bliver op ad bakke at få dispensationerne igennem, vurderer Jens Erik Jensen og fortæller også, at der er risiko for, at glyphosat ikke fornyes med udgangen af 2022.

Af forskellige metoder, der kan hjælpe når midlerne ikke slår til, er først og fremmest forskellige IWM-tiltag, forklarer Jens Erik Jensen.

- Lav tolerance overfor græsukrudt er det vigtigste i kampen mod resistent. Problemgræsser bør behandles, som var det flyvehavre – eventuelt med håndlugning, konkluderer han.

Han nævner også radrensning som en effektiv metode. Særligt på lette jorde, og det kan kombineres for eksempel båndsprøjtning eller strigling.