Hvorfor dyrkes der ikke flere ærter i Danmark?

Niels Sørensen har valgt ærter for at få en vekselafgrøde i sit korn- og frøavlssædskifte.

- Men jeg oplever meget krævende kontraktforhold med meget specifikke kvalitetskrav om for eksempel misfarvning og flækning af frøene, fortæller Niels Sørensen.

- Og der må ikke forekomme kornkerne i ærtefrøene, da de giver gluten i den færdige vare. Det stiller krav til aflugning af spildkorn i ærtemarkerne og meget grundig rensning af høstmaskinel.

For en del år siden blev der dyrket langt flere arealer med ærter i Danmark. Det var primært til en lokal mølle, der anvendte de høstede ærter som protein i egne foderblandinger.

Indtægt som i hvede

- I dag er de såkaldte konceptærter, der dyrkes på kontrakt til et foderstoffirma, til videresalg til for eksempel norske virksomheder, der fremstiller plantebaserede fødevarer. De stiller åbenbart meget specielle krav, konstaterer Niels Sørensen.

Han oplever meget svingende fortolkning af kontraktbetingelserne ved afhentning af sine nyhøstede ærter.

- Kravene er langt skrappere end for maltbyg og fortolkes ofte mere forskelligt end for græsfrø.

For lave pris

Den usikre ærteafgrøde med de høje og specielle kvalitetskrav burde så afspejle sig i afregningsprisen.

- Men det gør den ikke i tilstrækkelig grad, fastslår Niels Sørensen

- De seneste år har slutafregningen ligget omkring 171-183 kroner/hkg og udbyttet er i gode normalår på 50-55 hkg/hektar. Det giver mig ikke meget mere bruttoindtægt end for en hvedeafgrøde, som er langt mere dyrkningssikker.

Han går derfor alene efter en fortjeneste fra forfrugtsværdien for den efterfølgende kornafgrøder.