Konsulent: Det er jorden, vi lever af – ikke maskinerne

Netværksgruppen går i dybden med jordens potentiale og er derfor for planteavlere med interesse for jorden – ikke kun dem med reduceret jordbearbejdning. Planteavler Hans Frederik Larsen, Barløsegård, der er gået fra pløjning til harvning til no till, er medkoordinator af netværksgruppen.

- Jo mindre du arbejder med jorden, jo mere arbejder jorden for dig, siger planteavlskonsulent Kasper Kjær Olsen, Patriotisk Selskab, når han skal fortælle om fordelene ved reduceret jordbearbejdning. 

Før han blev ansat hos Patriotisk Selskab, var Kasper Kjær Olsen driftsleder for korn og frøgræs på Torupbakkegård og Orelund, hvor de også arbejder med reduceret jordbearbejdning. Så det er noget, han interesserer sig for:

- Men det er også vigtigt for mig at understrege, at der ikke er noget galt med at pløje og harve. Så længe man har en plan med det. Reduceret jordbearbejdning eller direkte såning er en anden måde at være landmand på. Man kan lade sig inspirere af nogle af elementerne i reduceret jordbearbejdning, eller man kan gå fuldt ind i det, siger han og uddyber:

- Uanset hvad man gør, bør man interessere sig for jorden.  Det er jorden, der er vores vækstmedie, som vi lever af – ikke maskinerne!

Fordele og ulemper ved reduceret jordbearbejdning
Med reduceret jordbearbejdning giver man plads til jordens naturlige styrker:

- Man får generelt en mere stabil og dyrkningssikker jord. Jorden dræner bedre, fordi man ikke pløjer regnormegangene væk, og den klasker derfor heller ikke bare sammen, når det regner, fortæller Kasper Kjær Olsen og fortsætter:

- Mange siger, at jorden kan bære større maskiner oppe. Det er også korrekt til en vis grænse, men det skal ikke være årsagen, til at man begynder at arbejde med reduceret jordbearbejdning. Samtidig skal man være meget opmærksom på aksel- og dæktrykket, når man kører på jorden. En ubearbejdet eller kun let bearbejdet jord holder bedre vandet, og for meget tryk kan mase jorden sammen, så man risikerer, at den gode dræningsevne ødelægges, og hele pointen med reduceret jordbearbejdning går tabt. Man skal kun bearbejde jorden, når den er tør. Afhængig af jordtype kan det godt være, at man skal bearbejde jorden lidt senere end ellers.

Hvem skal overveje reduceret jordbearbejdning?
- Hvis man har en stiv og problematisk lerjord, kan reduceret jordbearbejdning være en oplagt mulighed, da regnormenes gange og jordens biologi hjælper til med at gøre jorden mere porøs. Det sker ikke i samme grad på en sandjord. Det betyder ikke, at man skal afskrive reduceret jordbearbejdning, hvis man har en sandjord – det kan sagtens lade sig gøre alligevel, man skal bare have en dybere løsning en gang imellem, siger Kasper Kjær Olsen.

Hvad angår udbyttet er det normalt, at det går ned de første par år:

- Men man skal huske, at man også sparer en del omkostninger til markarbejdet – der skal kun sås og sprøjtes. Og så bliver jorden jo bedre med årene, ligesom man også selv bliver bedre til at håndtere en kun let – og i sidste ende måske helt ubearbejdet - jord. Hos Patriotisk Selskab er vi faktisk i gang med at starte en netværksgruppe med titlen Øg udbyttet med minimeret indsats. Netværksgruppen er både for dem, der har reduceret jordbearbejdning og for dem, der pløjer – så længe man interesserer sig for jorden og gerne vil have input til, hvordan man kan gøre noget for at forbedre den, siger Kasper Kjær Olsen og afslutter:

- Udgangspunktet i gruppen vil være, hvordan den enkelte bedrift kan udnytte det grej, der er i forvejen. Det er ikke meningen, at alle netværksgruppens deltagere skal ud og investere i nye dyre maskiner. En af idéerne med reduceret jordbearbejdning er jo netop omkostningsoptimering Udgangspunktet i gruppen vil være, hvordan den enkelte bedrift kan udnytte det grej, der er i forvejen. Det er ikke meningen, at alle netværksgruppens deltagere skal ud og investere i nye dyre maskiner. En af idéerne med reduceret jordbearbejdning er jo netop omkostningsoptimering.