bannerPos

- Jeg kan blive nødt til at blive konventionel landmand igen

Klaus Aage Bengtson håber, at det nye forslag, som er stillet af ØL og L&F ikke bliver hastet igennem. Ellers er det både skidt for klimaet og økologien, siger han. Arkivfoto: Christian Carus.

Alexander Dornwirth

Videojournalist
19-07-2019 12:34
Hvis forslaget om at nedsætte den tilladte brug af konventionel gylle og halm bliver vedtaget i økobranchen, så overvejer den økologiske planteavler Klaus Aage Bengtson, som driver små 1.100 hektar, at vende tilbage til konventionel produktion. - Det vil virkelig være ærgerligt, hvis det her bliver hastet igennem. For det virker uigennemtænkt, siger han.

Hvis det nye forslag om at sænke den tilladte mængde af konventionel gødning indenfor økologisk planteavl bliver vedtaget, så har Klaus Aage Bengtson, som driver Elsnab Landbrug ved Hals, flere bange anelser.

Som han ser det, kan det i sidste ende måske blive nødvendigt at vende tilbage til den konventionelle produktion, som han praktiserede for 10 år siden.

- Jeg vil ikke ret gerne vende tilbage til det konventionelle landbrug, men hvis vi ikke kan skaffe de mængder kvælstof, vi skal have, så kan vi godt glemme vores græsfrøavl. Og det er trods alt græsfrøavlen, vi tjener mange penge på, hvis man har de næringsstoffer, der skal til, siger Klaus Aage Bengtson.

Han mener, at der generelt er blevet taget for lidt hensyn til planteavlere med de måske kommende, nye krav.

De små 1.100 hektar på Elsnab Landbrug er en blanding af korn, bælgsæd og så er omtrent en fjerdedel af arealet med græsfrø, hvilket kræver meget kvælstof.

Da Klaus Aage Bengtson begyndte med økologien for 10 år siden, handlede det om flere ting.

- Jeg er meget glad for at være økolog. I sidste ende er det selvfølgelig for at tjene penge, at jeg gik ind i det, men det handlede i høj grad også om udfordringen. Man skal gøre sit håndværk rigtigt første gang, ellers mislykkes det. Vi kan ikke gå ud og reparere noget, siger han.

 

Konventionelt er nødvendigt

Klaus Aage Bengtson benytter sig selv af muligheden for dispensation til at bruge op til 100 kilo konventionelt kvælstof pr. hektar. Han får cirka 20 procent økologisk gødning ind. Resten – de 80 procent – består af konventionel gødning i form af gylle og restprodukter.

I de seneste år har der været en stor tilgang af dem, der ønsker at bruge mere end 50 procents konventionel husdyrgødning.

- Og det er jo nok derfor, man er kommet med forslaget, for der har været en ret stor stigning. Men det er fordi, at stort set alle nyomlæggerne har været indenfor planteavl og ikke som husdyrproducenter. Den animalske produktion er stort set fyldt op, og der er ikke plads til flere. De har problemer nok, dem der producerer æg og svinekød lige nu.

- Så der har stort set ikke været anden mulighed end at søge dispensation til at kunne bruge mere konventionel husdyrgødning, fortæller Klaus Aage Bengtson.

Ifølge forslaget vil det være muligt at supplere med 40 procent recirkulerede næringsstoffer og restprodukter. Men det forslår ikke langt.

- Kartoffelsaft, kaliumvinasse og så videre er alt sammen noget, der bare ikke er så store mængder af, når det kommer til stykket. Arla vil så heller ikke have, at vi bruger Øgro (organisk gødning til økologisk landbrug baseret på kødbenmel og børstemel red.) andet end til fremavl eller græsfrøavl og så videre. Og hvis de skal købe vores halm, så må vi heller ikke bruge Øgro, siger landmanden.

 

Dårligt for klimaet

Også set i forhold til klimaet er det nye forslag en dårlig idé ifølge økologen.

- Hvis det bliver gennemført, så står vi som planteavlere i den situation, at vi må foretage nogle valg, som kommer til at koste på klimaet. Vi kan for eksempel forlange, at vi vil sælge halm til økologiske husdyrproducenter, og at der skal byttes husdyrgødning, så køber modtager konventionel husdyrgødning, og sælger får økologisk husdyrgødning. Det vil involvere en masse transport for at producere den samme mængde, der produceres i dag, siger han.

En anden mulighed er ifølge Klaus Aage Bengtson, at man kan have kløvergræs på 25 procent af arealet til at producere en gødningsensilage, som så kan spredes ud på marken.

- Men det er jo så 25 procent af vores indtægt, der vil forsvinde, så det vil kræve en højere pris. Og igen er det noget, der endnu engang skubber til CO2-udledningen i forhold til det, vi producerer, forklarer han.

 

Løsningen: Biogas

Udover februar-forslaget fra ØL og L&F skete der i samme måned en begrænsning, som ærgrer Klaus Aage Bengtson.

I februar besluttede en række forligspartier i Folketinget nemlig at slå bremsen i i forhold til tilskudsordningen for biogas. Noget som ifølge landmanden både er dårligt for økologerne og klimaregnskabet, da det vil begrænse muligheden for at etablere flere biogasanlæg.

- Jeg mener, at biogassen er løsningen, hvis man skal gøre sig håb om at frigøre sig mere fra den konventionelle gødning. Så medmindre man virkelig sætter ind på biogasområdet med nogle ændringer, så synes jeg bestemt ikke, at man skal haste det her forslag igennem, siger Klaus Aage Bengtson.

 

Det nye økoforslag

Reglerne i dag er, at økologer maksimalt må bruge 50 kilo konventionelt kvælstof pr. hektar. Det er dog muligt at få hævet dette til 100 kilo, hvis man kan dokumentere et behov.

Men 19. februar i år stillede Landbrug & Fødevarer (L&F) samt Økologisk Landsforening (ØL) et forslag om, at den maksimale grænse fremover skal være på 40 kilo konventionelt kvælstof pr. hektar. Man kan så få dispensation til at bruge op til 60 kilo, hvis gyllen har været afgasset i et biogasanlæg inden.

Derudover vil landmanden kunne bruge op til 40 procent recirkulerede næringsstoffer og godkendte restprodukter for at komme op på de 100 kilo pr. hektar.

Håbet for brancheforeningerne er, at disse tiltag allerede skal indføres fra gødningsåret 2021/22.

Derudover er der også indført et krav til husdyrproducenter om, at mindst 50 procent af den anvendte strøhalm på økologiske bedrifter skal være økologisk fra år 2021.

Tanken bag forslaget er, at »Kravene kan skabe øget opmærksomhed på samarbejder mellem plantebedrifter og husdyrbedrifter«, som det lyder i forslaget.

- Men hvorfor er tallet ikke sat til 100 procent for eksempel, spørger Klaus Aage Bengtson.

- Tager vi fra jord til bord-princippet, så er det, dyrene spiser, jo trods alt tættere på det, vi skal have at spise. Så jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor man ikke har vedtaget 100 procent der, da gyllen jo er længere tilbage i systemet, siger han.

 

Demo kan hjælpe til valg af såmaskine

VKST viser et bredt udsnit af nye såmaskiner på en stor sådemo tirsdag den 3. september på Ny Lellinge ved Køge.

Sådan forebygger du havrerødsot i vintersæd

Fra 16. september kan forekomsten af bladlus i vinterbyg og -hvede i tidligt såede marker i milde områder følges. Bladlusene kan overføre havrerødsotvirus, oplyser Seges.

Høstdagene skal prioriteres

Høsten er i disse dage udfordret af regn og en ustabil vejrudsigt. Det kræver øget omtanke og fokus for bedst muligt resultat. Planteavlskonsulent giver gode råd til fokusområder.

Flottere smågrise og tilvækst på op imod 550 gram på nordjysk bedrift

Grisene har det godt på Nørregaard i Nordjylland. En del af æren tillægger gårdejer Ole Mathiasen sit samarbejde med DLG og Vilofoss, der har ført til et skifte af foder og mineralblandinger til smågrisene. Mavesundheden er gennem det seneste år forbedret, og tilvæksten er steget fra 480 gram til op imod 550 gram pr. dag.

KMP-fuldfoderanalyse – et billigt men godt alternativ til kemiske analyser

For at sikre sig, at fuldfoderet konstant holder den samme kvalitet, er det muligt at få foretaget en hurtig og billig analyse på Seges’ laboratorie i Skejby.

Majsen har rejst sig

Tilbage i maj måned stod væksten stille i majsen på grund af kulde, men kvælstoffet var stadig tilgængeligt i jorden, da vi fik vand og varme - og så gik det stærkt.
Side 1 af 1607 (32122 artikler)Prev1234567160516061607Next