bannerPos

- Nogen i centraladministrationen vil dansk landbrug til livs

Konventionelle landmænd straffes hårdest med reduktion i kvælstofkvote, hvis etableringen af de obligatoriske efterafgrøder ikke kan nås inden 20. august. - De økologiske bedrifter går helt fri. Hvorfor? Det er da selvmodsigende, lyder det fra Jens Peter Aggesen, der står i spidsen for Agerskovgruppen, som netop har stævnet staten.

AF: JACOB LUND-LARSEN

CHEFREDAKTØR
01-07-2020 11:25
Det er selvmodsigende at straffe det konventionelle landbrug, når økologerne, som udelukkende bruger organisk gødning, går helt fri, lyder det fra Agerskovgruppen.

- Det er ufint at ville fjerne landbrugspakkens fordele forklædt som administrative straffe, lyder det fra Agerskovgruppens formand Jens Peter Aggesen.

Modsigelsen består ifølge formanden i, at netop de konventionelle landmænd, som anvender mest husdyrgødning – ligesom økologerne - straffes hårdest med reduktion i kvælstofkvote, hvis etableringen af de obligatoriske efterafgrøder ikke kan nås inden 20. august.

Straffen er, påpeger formanden, på mindst 27 kilo N pr. hektar. Han tilføjer, at de 25 kg N i »eftervirkning af efterafgrøderne«, som bliver trukket fra kvælstofkvoten, har langt mindre værdi i virkeligheden.

- Men, det er kun de konventionelle, som rammes. De økologiske bedrifter går helt fri. Hvorfor? Det er da selvmodsigende, lyder det fra Jens Peter Aggesen, der står i spidsen for foreningen, som netop har stævnet staten.

Vil af med datokrav

Stævningen er indgivet, fordi Agerskovgruppen vil af med datokravet den 20. august og have nedbragt det samlede efterafgrødekrav til landmændene.

– Vi kan ligeså godt kalde en spade for en spade med den slags stokkemetoder overfor det konventionelle, som får taget alle forbedringer fra sig fra landbrugspakken, mens økologerne går helt fri, så er der simpelthen nogen i centraladministrationen, som vil dansk landbrug til livs.

- Det skal ikke lykkes for dem. Det sørger vi for i Agerskovgruppen, tordner Jens Peter Aggesen.

Frist kan ikke overholdes

Han henviser til, at staten godt ved, at landmændene ikke har en jordisk chance for at overholde datofristen den 20. august, som ligger midt i høst.

– Man gav os nogle forbedringer i landbrugspakken, som gør, at vi landmænd kan eksistere. Det var en lov, der blev vedtaget i Folketinget. Nu vil man så »liste en reduktion ind ad bagdøren«. Man vil tage vores gødning fra os.

- Men fordi der ikke vil være flertal i befolkningen for at tage vores kvælstof fra os, forklæder man nu kvælstofreduktionerne som administrative sanktioner. Det er ufint, pointerer Jens Peter Aggesen.

jll@effektivtlandbrug.dk

telefon 63 38 25 48

Er der fradrag for udgiften til høstfesten?

Høsten står for døren, og når den er i hus, skal det måske fejres med en hyggelig høstfest. Men hvor-dan er det egentlig med fradragsretten for landmanden? Og hvad med medarbejderne, beskatningen og momsen?

Planteavlskonsulenter rådgiver ud fra rigide regler

De massive krav til efterafgrøder sætter planteavlskonsulenters faglighed under pres, mener Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, der også mener, at nogle af dem bukker under for presset. Planteformand i L&F er uenig.

Kød i historisk fald

Både produktion og forbrug af kød ser ud til af falde globalt for andet år i træk.

Kartoffelavlere står midt i historisk eksperiment

En effektiv, ensartet vækststandsning i kartofler er kodeordet for et godt resultat, pointerer landskonsulent Lars Bødker, Seges.

Eksportportalen advarer om ekstreme temperaturer

EksportKontrolCentret tilbagesender mange logbøger i øjeblikket på grund af utilstrækkeligt hensyn til de varme temperaturer i de planlagte ruter.

Man må tidligt op

Mens de fleste danskere stadig sover, tager landmand Mikkel Andersen de første kartofler op, så de kan komme videre til pakkerierne, hvor de vaskes og pakkes.

Underskud af sukker

Prisen for sukker går op for tiden. Det skyldes først og fremmest en underskudsproduktion af sukker, set i forhold til den aktuelle efterspørgsel. Det begynder således efterhånden at lysne for producenter af sukkerroer, der ser ud til at få mere i pris for deres produktion end det var situationen tidligere på året.
Side 1 af 1892 (37823 artikler)Prev1234567189018911892Next