Formanden for pelsdyravlerforeningen på Gjøl var ikke tilfreds med, at alt ikke var clearet, før Fødevarestyrelsen, politi og hjemmeværn rykkede ud for at aflive de første mink.
- Det er skrækkeligt, at vi skal stå lige her og tage kampen. Poul Frederiksen har stået her hele dagen, og endnu ikke fået et papir, hvor han kan se sine rettigheder, mens der står 200 mand klar til at rykke ind og aflive besætningen. Det er forfærdeligt, at der ikke er styr på alt, inden man rykker ud, lød det fra Kristian Frederiksen, der sammen med mange andre var troppet op hos minkavleren Poul Frederiksen på Gjøl, som forl