Pløjefri dyrkning er kommet højt på den politiske dagsorden

Som landmand er det selvfølgelig ikke det mest opløftende at læse om udtagning af gode dyrkningsarealer i Danmark og en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer.

Alligevel kan formand for FRDK, Henrik Terp også se flere positive elementer i den nye aftale, der er kommet ud af de omdiskuterede trepartsforhandlinger.

Han glæder sig over, at der i den meget konkrete del af aftalen, hvor der nævnes en række mulige værktøjer, blandt andet optimeret foder til kvæg, gyllekøling, biofiltre og så videre, også foreslås, at der nedsættes et ekspertudvalg, som skal undersøge effekterne af reduceret jordbearbejdning.

De biologiske løsninger understøttes

I aftalen står der, at der »kan være store potentialer i oplagring af kulstof i jorden i forbindelse med blandt andet Conservation Agriculture, pløjefri dyrkning, regenerativt landbrug, økologi, halmnedmuldning og skovlandbrug«.

- Det er meget glædeligt, at reduceret jordbehandling og biologiske løsninger i dén grad er kommet på dagsordenen. Det var også på tide, siger Henrik Terp og fortsætter:

- Med den reducerede jordbearbejdning leverer vi på samtlige af de parametre, der fremhæves i den nye aftale; klima, miljø, natur og biodiversitet. Vi ved, at det øger biodiversiteten markant på dyrkningsfladen, mindsker risikoen for erosion og dermed udvaskning af næringsstoffer, samtidig med at det leverer på klimadagsordenen. Blandt andet på grund af det langt lavere dieselforbrug, siger han.

Pyrolyse undersøges nærmere

Han glæder sig også over, at aftaleparterne er blevet enige om at undersøge pyrolyseteknologien yderligere, da der er »regulatoriske og miljømæssige barrierer for opskaleringen og udbredelsen« og »at det er vigtigt, at de miljømæssige konsekvenser af udbringning af biokul på marken afdækkes grundigt«, som der står i aftalen.

- Vi ved jo ikke, om det skader vores miljø, og de næsten 100 anlæg, der skal til, er ikke bygget endnu, siger Henrik Terp.

Han opfodrer til, at man i stedet burde bruge nogle af de mange milliarder på at undersøge potentialet i de biologiske virkemidler. Løsninger, som de store fødevareproducenter som Carlsberg, Arla, Unilever og Nestlé også går efter.

- Dem kan vi gå i gang med i morgen, og der er ingen risiko ved det. Tværtimod gavner det hele vejen rundt. Også landmanden, der får de samme udbytter med færre omkostninger og en klimarobust, sund og levende jord. Det kan kun gå for langsomt, siger formanden.

Økonomisk incitament – ikke pisk

For at den grønne omstilling kan komme hurtigt i gang, opfordrer formanden til, at forandringen drives af økonomiske incitamenter og ikke pisk i form af en afgift.

- Grundlæggende mener jeg, at vi i landbruget skal være aktive medspillere i forhold til at lave en forandring i vores erhverv til det bedre. Vi er nødt til at tilpasse os den aktuelle situation, hvor der er meget fokus på klima, miljø og biodiversitet. Det skal gøres ved, at der er en økonomisk gevinst ved at være klimarigtig og ikke med pisk, og jeg håber derfor også, at vi kan få en forretning ud af at lave forbedringerne, siger formanden.