Analyse: Landbruget kommer til at bidrage mest til klimareduktioner

De har travlt ude i det ganske land med at få sat fut under den grønne omstilling. Ikke kun via de 23 lokale treparter, der blev sat sammen forleden, men også de tiltag, der i forvejen var sat i sving.

Det gælder ikke mindst i landbruget, hvor det sidste halve år har budt på alt lige fra produktion af biokul via pyrolyseteknologi over udtagning af jord via multifunktionel jordfordeling til start af brugen af Bovaer i mange af landets kvægbestande.

Senere i år skal der ligge en færdigstrikket plan i de grønne treparter for, hvordan erhvervet kan leve op til de grønne ambitioner med en reduktion af udledningerne af klimagasser med 70 procent.

I den grønne førertrøje

I en ny analyse konkluderer den grønne tænketank Concito, at landbruget kommer til at have den grønne førertrøje på i sammenligning med andre erhverv.

Ifølge analysen kommer landbruget til at sænke sine udledninger med cirka 4 millioner ton CO2-ekvivalenter, og det er mere end både transport- og industrisektoren.

Dermed er Concito på linje med regeringens beregninger, selv om beregningerne i den nye analyse forudser, at landbruget ikke kommer til at yde så meget i reduktioner, som regeringen har forventet.

Sporene er lagt

Ifølge Klimaprogram 2024 fra Klimaministeriet skal landbruget sænke sine udledninger med cirka 4,5 millioner ton CO2e.

Og i det hele taget er det ifølge Concito yderst tvivlsomt, om Danmark når de samlede 2030-mål.

Ifølge tænketankens direktør, Christian Ibsen, skal der mere til, for i analysen anslår Concito, at reduktionerne vil ende med at være 1,7 millioner ton CO2-ækvivalenter mindre end i Klimaprogram 2024.

- Sporene er lagt til, at vi når 70 procents reduktion i 2030, og rigtig mange tiltag er vedtaget, men det er alt for tidligt politisk at slå op i banen, siger han og fortsætter:

- Det er vigtigt, at Danmark fastholder troværdighed om klimaindsatsen. Det politiske fokus bør nu skærpes i forhold til de mange tiltag, der er besluttet, så der leveres de nødvendige reduktioner nu og i de kommende år, lyder det fra Christian Ibsen.

33 procents sandsynlighed

Ifølge regeringens egne udregninger skal allerede gennemførte tiltag have bidraget til en reduktion af landbrugets klimaudledninger på 2,84 mio. ton CO2-ækvivalenter, mens den grønne trepart skal levere reduktioner på 1,8 millioner ton.

Men skal man tro rapporten fra Concito, er der blot 33 procents sandsynlighed for, at landbruget rent faktisk også kommer til at levere de i alt 4,6 millioner ton CO2-ækvivalenter, som der er lagt op til.

Torsten Hasforth, der er cheføkonom i Concito siger i et interview med Finans.dk, at de enkelte tiltag i trepartsaftalen hver især er realistiske. Men der er tale om 14 forskellige elementer i den, og det øger usikkerheden ifølge ham.

- Hvis man skal nå de 4,6 mio. ton, er der ikke en eneste af dem, der må fejle, siger Torsten Hasforth til mediet.

Som bekendt er det elementer som fx pyrolyseteknologi og metanreducerende foder som Bovaer, der skal sikre reduktionerne.

Biogas med udfordringer

Også på biogasområdet har virkeligheden svært ved at leve op til de forudsigelser, man tidligere har lavet i Klima- og Energiministeriets kontorer.

Ifølge KF24 vil Danmark fra 2029 blive nettoeksportør af biogas. Men nyere tal viser et højere og muligvis mere permanent forbrug af fossil gas, samtidig med at biogasproduktionen kan blive lavere end forventet. Hvis denne udvikling fortsætter, kan udledningen i 2030 ende 0,6 mio. ton CO2-e højere end beregnet.

Desuden forventer Biogas Danmark, at produktionen af biogas vil være markant lavere i hele perioden frem mod 2035, sammenlignet med KF24. Hvis Biogas Danmarks fremskrivning er korrekt, og det relativt større ledningsgasforbrug er af strukturel karakter, vil Danmark ikke være nettoeksportør af biogas i 2030, lyder det i rapporten.