Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Regeringen vil stramme markant op på kontrollen med dyrevelfærden i Danmark. Det fremgår af en ny akutplan, som regeringen præsenterede tirsdag.

Planen omfatter blandt andet en ny selvstændig styrelse for dyrevelfærdskontrol, flere kontrolbesøg, flere tilsynsførende og skærpede sanktioner. Baggrunden er blandt andet Rigsrevisionens alvorlige kritik af kontrollen med grises velfærd fra april i år.

Samtidig viser Justitsministeriets egen gennemgang, at der udestår omkring 1.500 opfølgende kontroller fra 2025 og første halvdel af 2026. Dertil kommer ældre kontroller, som heller ikke er gennemført. Ifølge ministeriets faktaark er det desuden ikke muligt at nå det politisk aftalte kontroltryk på 20 procent i grise- og kvægbesætninger i 2026.   

Strafferammen tredobles

Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) gav på pressemødet planen overskriften »Ansvaret skal føles tungere.« Et af de centrale elementer er væsentligt hårdere straffe for overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne.

- Hvis ikke man opfører sig ordentligt, så kommer vi fremover efter jer, sagde Christian Rabjerg Madsen ifølge Jyllands-Posten.

Regeringen vil som udgangspunkt fordoble strafniveauet i sager, hvor der idømmes frihedsstraf. Samtidig skal den maksimale strafferamme i de mest alvorlige sager hæves fra 2-6 års fængsel. Mulighederne for at frakende personer retten til at have med dyr at gøre skal også udvides.    

Et lovforslag om strafskærpelserne skal ifølge planen fremsættes på baggrund af anbefalinger fra en tværministeriel arbejdsgruppe, som er nedsat af partierne bag dyrevelfærdsaftalen »Sammen om dyrene«.

Kontroltrykket hæves til 30 procent – ny styrelse i Jylland

Samtidig skal kontrollen ude i besætningerne udvides. Kontroltrykket for grise-, kvæg- og fjerkræbesætninger skal hæves til 30 procent. Ved kontrolbesøg skal der som hovedregel desuden møde to tilsynsførende op i stedet for én. Udgangspunktet bliver, at mindst den ene er dyrlæge.    

Regeringen vil samtidig ændre kontrollen, så den bliver vanskeligere at omgå. Blandt andet skal producenter ikke kunne undgå kontrol ved at skifte CVR-nummer, og det tredje kontrolbesøg skal som udgangspunkt ikke varsles på forhånd. 

Kontrollen skal fra begyndelsen af 2027 samles i en ny selvstændig styrelse under Justitsministeriet.  Ifølge justitsminister Nicolai Wammen (S) skal styrelsens hovedkvarter ligge i Jylland, og der skal ansættes over 100 ekstra medarbejdere til kontrolområdet. Placeringen hænger ifølge Wammen sammen med, at en stor del af de dyr, der skal kontrolleres, befinder sig i Jylland.

- Grisene er ikke inde på Slotsholmen, bemærkede han på pressemødet.

De mere end 100 ekstra medarbejdere indebærer ifølge regeringens faktaark mere end en fordobling af bemandingen på kontrolområdet.    

Regning på op mod 160 millioner kroner om året

Akutplanen ventes at koste omkring 120 millioner kroner i 2027. Fra 2029 og frem bliver den årlige udgift omkring 160 millioner kroner. Størstedelen af udgifterne skal ifølge regeringen finansieres gennem gebyrer. 

Planen rummer i alt 15 initiativer og omfatter foruden flere kontroller og strengere straffe blandt andet nye vejledninger, bedre uddannelse af de tilsynsførende, en mere digitaliseret udpegning af risikobesætninger samt skærpet kontrol med dyretransporter.    

Der lægges også op til færre undtagelser og dispensationer fra reglerne samt særlige kontrolindsatser på blandt andet halekupering og såkaldt ekstremavl.

PolitikHele halerGrisefirepart