Gennemsnitsalderen for de danske landmænd er 56 år – og den er stigende. Det medfører blandt andet, at landbruget frem mod 2030 – ifølge erhvervet selv – står over for op mod 3.000 ejer- og generationsskifter.

Det betyder, at dansk landbrug går en vigtig tid i møde, hvor der formentlig vil ske en større udskiftning af ejere.

Selv om det kan være nyttigt med udenlandsk kapital, må det ikke tage overhånd. Det mener i hvert fald regeringen. Derfor følger regeringen området tæt og har netop nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal afdække muligheder for at begrænse opkøb foretaget fra lande uden for EU.

Bredt flertal

Et bredt flertal i Folketinget har tidligere været med til at åbne for, at landbrugserhvervet kunne få tilført nødvendig kapital udefra. Det har virket, men regeringen vil følge udviklingen nøje.

- Lige nu står vi over for en stor grøn omstilling og et vigtigt generationsskifte i dansk landbrug. Så selv om der er meget begrænset udenlandsk ejerskab, er det vigtigt at følge området i den kommende tid, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) i en presseudtalelse på ministeriets hjemmeside.

- Derfor nedsætter jeg en arbejdsgruppe, der skal afdække mulighederne for at begrænse opkøb foretaget uden for EU, hvis det bliver nødvendigt, lyder det videre fra Rasmus Prehn.

Herudover vil ministeriet med jævne mellemrum analysere omfanget af udenlandsk opkøb til ministeren.

Ifølge tal fra 2018 er cirka 2,5 procent af det danske landbrugsareal udenlandsk ejet –  heraf har cirka 0,5 procent ejere uden for EU.

Regulering af landbruget, eksempelvis i forhold til natur og miljø, gælder alle ejere uanset nationalitet eller ejerforhold.

Politik