- Det er naturligvis positivt og glædeligt for os i Bæredygtig Grundvandbeskyttelse, hver gang et vandværk og en kommune slår ind på den fagligt og juridisk korrekte vej i stedet for »feel good«-vejen. Men vi havde hellere set den fulde historie fortalt om, hvorfor kommunerne skal holde snitterne fra vandværkerne. Sandheden er, at ingen danske drikkevandsboringer er sløjfet de sidste 20 år som følge af anvendelse af pesticider på dyrkningsfladen.

Fagchef Bente Andersen supplerer:

- Dyrkningen er ikke en trussel mod folkesundheden. Det er simpelthen ikke dyrkningsfladen, som er en trussel mod drikkevandet. De i alt 97 sløjfninger som følge af pesticidfund i Danmark skyldes blandt andet lossepladser, industrigrunde og sprøjtning på DSB-banelegemer og af vandværkerne selv. Ikke dyrkningsfladen. Det er en sejlivet myte, at landbrugets dyrkning skulle være en trussel mod drikkevandet, men den er altså falsk. De 20 år dækker en dyrkningsperiode på op til 50-70 år.

Pligt

Selv hvis der havde været et problem med dyrkningen, står det sort på hvidt i den nationale pesticidhandlingsplan aftalt mellem Folketingets partier, at kommuner skal overveje at flytte drikkevandsboringer, fastslår Ulrik Lunden.

- Det gælder helt uanset lerlagets tykkelse. Det er vigtigt for os, at landmændene er beskyttet både fagligt og juridisk - uanset lerlagets tykkelse.

Ifølge Bæredygtig Grundvandsbeskyttelses advokat, Hans Sønderby, som er specialiseret i EU-ret, er kommuner sågar forpligtet til at flytte deres boringer, før de beslutter at indføre restriktioner.

- Myndighederne er forpligtet til at anvende det mindst indgribende middel i form af en flytning fremfor restriktioner mod dyrkning og produktion.

Politik