Det her indeholder landbrugsaftalen

Den historisk brede aftale om både klima og miljø på landbrugsområdet er faldet på plads. Her er der aftalt veje hen mod reduktion af udledningerne for både drivhusgasser og kvælstof.

Udtagning af lavbundsjord har fyldt meget under landbrugsforhandlingerne. Parterne er blevet enige om at have en ambition om at udtage 100.000 hektar. Der er afsat flere penge til udvikling af plantebaserede fødevarer i aftalen.

Efter officielt at have startet forhandlingerne for otte måneder siden, er det lykkedes at præsentere en landbrugsaftale, som rækker frem mod 2030, og som stort set hele Folketinget – lige fra Enhedslisten til Nye Borgerlige – står bag.

- Det betyder, at vi nu sætter bindende klimamål for dansk landbrug. Så dansk landbrug kommer til at bidrage mere til vores omstilling, og til at vi kan nå vores 70-procents målsætning, når det gælder klima. Men vi gør det også på en måde, hvor vi holder hånden under danske arbejdspladser, dansk landbrug og også de følgeerhverv, der er, sagde finansminister Nicolai Wammen, da han med et kæmpe følge bag sig af politikerne fra de øvrige partier, kom ud af glasdøren i Finansministeriet for at præsentere den historisk brede aftale.

I aftalen har landbruget – som eneste sektor i øvrigt – fået et bindende mål om, at udledningen af drivhusgasser skal være reduceret med 55-65 procent i forhold til niveauet i 1990. Det svarer til, at der skal findes en reduktion af drivhusgasser et sted mellem 6,1 millioner ton og 8,0 millioner ton CO2-ækvivalenter (forkortes CO2e, red.).

I aftaleteksten hedder det, at aftalen viser vejen til, hvordan man reducerer udledningen med 7,4 millioner ton CO2e. Der sættes primært lid til, at fem millioner ton skal findes ved endnu ikke færdigudviklede teknologier. 0,4 millioner bliver fundet ved initiativer, som tidligere er aftalt. I den nye aftale har partierne konret aftalt nye initiativer, som vil medføre reduktioner på i alt 1,9 millioner ton CO2e inden 2030. 

Når der tales vandmiljø i aftaleteksten, er det stort set kun kvælstof, det drejer sig om. I aftalen hedder det, at der bliver iværksat tiltag, som vil reducere udledningen med 10.800 tons årligt inden 2027.

Det er en smule lavere end de 13.100 ton kvælstof, som Aarhus Universitet skønner det nødvendigt at reducere med i forhold til at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet. I 2023/24 skal aftaleparterne mødes for at diskutere, hvordan de håndterer mankoen.

 

 

Udviklingstiltag

Udvikling af nye teknologier skal løse den største del af udfordringen med at nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser og også noget af vejen, når det kommer til vandmiljøet. Det skønnes, at nye teknologier kan reducere udledningen af drivhusgasser med fem millioner ton CO2-ækvivalenter inden 2030.

Der bliver sat 575 millioner kroner af til forskning i et udviklingsspor.

Der skal blandt andet forskes i:

  • Pyroloyseteknologi
  • Udvikling af bedriftsregnskaber for landbrugets udledninger
  • Gylle- og gødningshåndtering
  • Fodertilsætningsstoffer
  • Marine virkemidler (for eksempel ålegræs og tang)

Plantebaserede fødevarer og styrket økologi

Der bliver som følge af aftalen lavet en fond for plantebaserede fødevarer på 75 millioner kroner årligt frem mod 2030.

Fonden kan blandt andet støtte udviklingsaktiviteter såsom sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling. Det tilstræbes, at mindst halvdelen af fondens midler øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer.

Når det kommer til økologi, lyder det i aftalen, at økologi er en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget. Der skal blandt andet udarbejdes en strategi for økologi, der kan understøtte en fordobling af det økologiske areal, efterspørgsel efter økologiske varer, forbrug og eksport.

Aftalens økonomi

Økonomien bag aftalen har været det helt store springpunkt mellem rød og blå blok i forhandlingerne. I aftalen hedder det, at EU’s landbrugspolitik er den overordnede finansieringsramme for aftalen.

Der er i perioden 2023-2024 dog afsat tre milliarder kroner i statslige midler til udtag af lavbundsjorder og frivillige kollektive virkemidler.

Læs også