Fødevarestyrelsen lancerer en ny kampagne, der skal skabe mere opmærksomhed om Det Økologiske Spisemærke og »de fordele, der er ved at spise økologisk«, lyder det fra styrelsen.
Samtidig skal kampagnen motivere endnu flere hoteller, restauranter og caféer til at få mærket.
Grunden til kampagnen handler om, at der ifølge Fødevarestyrelsen er for få personer, der bevidst går efter økologien, når de spiser ude.