Bæredygtigt Landbrug: Målrettede efterafgrøder virker stik imod hensigten

Den danske kvælstofregulering koster både landbruget og samfundet dyrt, fastslår Bæredygtigt Landbrug i høringssvar.

- I vores optik er 18 års kvælstofregulering dumpet med et brag. Både miljø- og klimamæssigt.

Sådan lyder en af konklusionerne i det høringssvar vedrørende vejledningen om obligatoriske, målrettede efterafgrøder, som Bæredygtigt Landbrug netop har sendt til Miljø- og Fødevareministeriet. Her fremgår det bl.a, at disse efterafgrøder – der er et virkemiddel til at mindske kvælstofudvaskningen – resulterer i en øget udvaskning af kvælstof i forårsperioden, hvor afstrømningen er størst.

»Resultatet af de målrettede efterafgrøder kan måles i dag. Mens vintersæden vokser og optager kvælstof gennem en mild vinter, ligger markerne golde og udsatte for udvaskning af kvælstof i perioden, fra de målrettede efterafgrøder er nedvisnet efter frost eller på anden måde destrueret, og frem til vårsæden optager kvælstof i midten af maj. Bæredygtigt Landbrug havde forudset det, for naturligvis vil en mark uden en voksende afgrøde være udsat for udvaskning på grund af jordens naturlige kvælstofindhold, og nu kan vi desværre konstatere, at denne forudsigelse holder stik«, hedder det i høringssvaret.

De målrettede efterafgrøder flytter med andre ord udledning af kvælstof fra efteråret, hvor det ikke betyder noget, til en periode mellem februar og april, hvor det visse steder kan være økologisk uhensigtsmæssigt. Desuden kan efterafgrøder medføre et større klimaaftryk i form af lattergasudledning, end vintersæd er i stand til, mener Bæredygtigt Landbrug.

Frihed til landmanden

»Lad os straks få stoppet de målrettede efterafgrøder og genindført kravene om minimum 65 procent grønne marker, der i henhold til Novana-overvågningen virkede pænt frem til 2004. Der bør fortsat være fokus på efter- og mellemafgrøder, hvor de kan gøre nytte, uden at det betyder et reduceret areal med vintersæd, men lad placeringen være op til landmændene. Det er enkelt og ubureaukratisk – og det virker«, som Bæredygtigt Landbrug formulerer det i høringssvaret.

Jens Lund Pedersen, som er cand.agro. og faglig konsulent i Bæredygtigt Landbrug, har også sendt foreningens høringssvar til flere borgerlige ordførere på Christiansborg. Det sker i håb om, at der politisk vil blive rettet op på nogle af de fejl, der er begået gennem årene. De målrettede efterafgrøder var således en politisk pris for Landbrugspakken tilbage i 2015, men prisen har tydeligvis vist sig at være for stor for samtlige involverede parter, mener han.

- Det er meget kedeligt, at vi har haft 18 år med kvælstofregulering, der har kostet store beløb for både erhvervet og samfundet og nu senest kan vurderes til at gøre miljøtilstanden i kystnære farvande værre, forklarer Jens Lund Pedersen.

Læs også