Melder Prehn ude før ministerkabale

Torsdag bliver det nye ministerhold præsenteret for offentligheden for første gang. Og noget kunne tyde på, at det betyder et farvel til fødevareminister Rasmus Prehn.

Han blev sat til at rydde op i Fødevareministeriet efter minksagen, men selv om meget tyder på, at minksagen definitivt er slut, og at den forhenværende regering fik en klimaaftale sat i stand på landbrugsområdet, tyder  meget på, at Rasmus Prehn igen må forberede sig på at skulle være menigt folketingsmelem igen.

TV2 Nord har i dag spurgt politik kommentator Søren Wormslev, om hvem af de nordjyske ministre, der kunne være i fare for ikke at få et ministerkontor torsdag, og her er svaret fra Wormslev:

- Det er Rasmus Prehn. Ikke fordi, han ikke har gjort det godt som fødevareminister, men fordi på grund af de sager, der har været omkring hans brug af økonomi, siger Søren Wormslev til TV2 Nord.

Sagerne om økonomi handler blandt andet om, at at Prehn i sin tid som udviklingsminister havde været ude og spise på restauranten Undici - ironisk nok med Søren Wormslev - på ministeriets regning. Men Wormslev afviste efterfølgende, at han havde været spist middag med Prehn. 

Prehn betalte regningen på 1.468 kroner tilbage til ministeriet, men nægtede efterfølgende at sige, hvem det var, han havde været ude og spise med, hvilket medførte, at Venstre kaldte Prehn i samråd. Det slap han dog for at komme på grund af valgkampen. 

Læs også