Partierne bag landbrugsaftalen lader fire kommuner få mulighed for at undersøge og sætte gang i tiltag, der fører til god økologisk tilstand i hav og fjorde – uden at tiltagene øger miljøkravene til landbruget.
Er der andre metoder til at opnå god økologisk tilstand i hav og fjorde end at begrænse kvælstofudledningen fra land?
Dette spørgsmål skal nu undersøges nærmere i Viborg Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Varde Kommune og Odense Kommune.
De fire kommuner skal i det kommende år på jagt efter andre veje at gå end de gængse: at lave kvælstofvådområder, minivådområder, lavbundsprojekter, privat skovrejsning, m.m.